Svindler giver avispapir i stedet for kontanter: Har slået til to gange

Nordsjællands Politi har inden for få dage modtaget to anmeldelser om en mand, der snyder sælgere i forbindelse med salg af ur og smykker.

Glem alt om databedrageri og identitetstyveri.

I torsdags blev en 50-årig mand fra Ølstykke snydt i forbindelse med salg af et ur. Da han mødtes med køberen af uret, overrakte køberen ham en kuvert med kontanter.

Efter at have tjekket om pengene stemte, lagde den 50-årige kuverten fra sig i sit hus og fulgte køberen hen til den bil, han var ankommet i.

Men da sælgeren af uret efterfølgende åbnede kuverten igen, indeholdt den kun avispapir.

Mandag eftermiddag er en 56-årig kvinde fra Kgs. Lyngby blevet udsat for noget der minder om episoden fra Ølstykke.

I forbindelse med salg af nogle smykker ankom en mand og betalte med kontanter i en kuvert. Kvinden lagde et kort øjeblik kuverten fra sig for at finde en pose til køberen, men efter mandens afgang opdagede kvinden, at kuverten kun indeholdt et lille kontant beløb, mens resten af indholdet var avispapir.

Særlig fremgangsmåde

En bemærkelsesværdig fremgangsmåde siger Henriette Døssing, kommunikationsmedarbejder ved Nordsjællands Politi:

- Umiddelbart er det noget, som jeg i hvert fald kun har set et par gange.

På den baggrund kan Nordsjællands Politi heller ikke udelukke, at der er tale om den samme gerningsmand ved begge hændelser.

Henriette Døssing har derfor et godt råd, hvis man skal sælge noget og modtage kontant betaling:

- Hvis man sælger noget til nogen og modtager kontanter - enten løse eller i kuvert - så skal man selvfølgelig tjekke det. Og så råder vi til, at man ikke lægger pengene eller kuverten fra sig, når man har konstateret pengene er der, for at undgå at de efterfølgende bliver byttet ud.

Nordsjællands Politi modtager gerne tip fra borgere, der kan have en idé om gerningsmandens identitet.

Politiet beskriver manden som:

- 45-50 år

- 185-190 cm høj

- Fedladen og med kort, gråt hår og brune øjne

- Engelsktalende

- Ved episoden i Kgs. Lyngby var manden iført blåt mundbind, sort blazer, skjorte, blå cowboybukser og laksko.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik