Superhospital trampolin for vækst

Når det nye superhospital står klar syd for Hillerød, vil det fungere som en magnet, der tiltrækker private medicovirksomheder. De bliver lokket til at etablere sig i området af mulighederne for offentligt-privat samarbejde om forskning og udvikling, af den veludbyggede infrastruktur og af gode forhold i lokalområdet for de ansatte

Sådan er forhåbningen i Hillerød Kommune, der efter et par år med stagnerende vækst som alle andre steder i landet nu gør klar til næste økonomiske opsving, skriver Frederiksborg Amts Avis.
     
- Vi har allerede taget hul på forberedelserne og tænker på at arbejde med en revideret erhvervsstrategi i den nærmeste fremtid. I den forbindelse er superhospitalet vigtigt. Vi håber, det kan blive en ny katalysator for vækst, siger Sara Paarup, chefkonsulent i Kultur og Udvikling i Hillerød Kommune.
     
Med giganter som Novo Nordisk og Biogen Idec er Hillerød i forvejen et vigtigt område i Øresundsregionens Medicon Valley. Også en række mindre pharma- og medicovirksomheder er repræsenteret i Hillerød Kommune. Senest er Secma, en handelsvirksomhed med fokus på medicoteknisk udstyr, flyttet fra Espergærde til Skævinge.
     
- Det er logisk at etablere sig der, hvor arbejdskraften er. I dag bor mange af vores folk i og omkring Hillerød, og det ville derfor betyde kortere transport for dem, hvis vi rykkede hertil, siger salgsdirektør i Secma Henrik Ruby, der har fundet en velegnet grund med en attraktiv beliggenhed i Hillerød Kommune.
     
Netop denne type firmaer er af stor værdi for kommunen, fortæller Sara Paarup.
     
- Det er en af de mest værdiskabende typer erhverv, fordi den både afleder job i andre serviceerhverv og i den offentlige sektor. Mange af de ansatte vælger at flytte med virksomheden til Hillerød, fordi det er et godt sted at leve, bo og arbejde. De er tiltrukket af naturen og det gode handelsliv, og deres børn bliver passet og undervist her, hvilket skaber job i skoler og daginstitutioner, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik