Sundhedsplatformen fortsat skyld i forlængede ventetider

Det omstridte it-system Sundhedsplatformen giver stadig store udfordringer, og efter denne måned findes det på alle Region Hovedstadens hospitaler.

Et år efter, at det første hospital i Region Hovedstaden indførte det storstilede nye it-system kaldet Sundhedsplatformen, er der stadig store udfordringer på de hospitaler, der har indført det.

Det viser en redegørelse fra Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, som Regionsrådet behandlede tirsdag.

quote Jeg vil ikke kalde det en succes, men det hårde arbejde går i den rigtige retning.

Sophie Hæstorp Andersen, Regionrådsformand, Region Hovedstaden, Soc.dem

Efter denne måned findes det omstridte it-system Sundhedsplatformen på alle hospitaler i Region Hovedstaden, men patienter må stadig vente på grund af it-systemet. Det skriver Ritzau.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp-Andersen (S) hæfter sig ved, at det trods alt går fremad.

Hun vil ikke gå så langt som at kalde det en succes, at man efter cirka et år med ny it kan nå næsten det samme som før. Det er tilfældet på Herlev og Gentofte Hospital, der var det første, der indførte Sundhedsplatformen.

- Men det viser sig, at det hårde arbejde går i den rigtige retning, siger hun til Ritzau.

Det nye it-system er indført for blandt andet at spare lægerne for dobbeltarbejde. Det skal også sikre, at it-systemer kan tale sammen.

Stjæler lægernes tid fra patienterne

Men i den første tid har det ført til så meget ekstraarbejde, at lægerne ikke har kunnet behandle det samme antal patienter som før.

quote Det er svært at finde hoved og hale i, hvor store problemerne egentlig er. Der er simpelthen nogle informationer, der ikke stemmer overens.

Martin Geertsen, Næstformand, Region Hovedstaden, Venstre

Rigshospitalet, der var nummer to til at få det nye it-system, har været nødt til at udskyde kontrolbesøg for kræftpatienter. Der er "udfordringer" inden for brystkræft, hjernekræft og urologi, skriver hospitalet.

Hospitalet har ikke fuldt overblik over, om det overholder de kræftpakkeforløb, der blandt andet skal hindre, at patienterne venter unødigt.

Herlev og Gentofte Hospital, der blev fusioneret i 2015, forsikrer, at hospitalet overholder maksimale ventetider for livstruende sygdomme. Kræftpakkerne overholdes i "videst muligt omfang", fremgår det.

Patienter med sygdomme, der vurderes ikke at sprede sig, bliver indimellem nedprioriteret, står der også i redegørelsen.

Martin Geertsen, der er medlem af Region Hovedstadens forretningsudvalg for Venstre, er ikke så sikker på, at det går i den rigtige retning.

- Det er svært at finde hoved og hale i, hvor store problemerne egentlig er, siger han til Ritzau.

Venstre har derfor ikke villet blåstemple den redegørelse, regionens forvaltning er kommet med, siger han.

- Der er simpelthen nogle informationer, der ikke stemmer overens, mener Martin Geertsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Brystkræft

playOp til 58 dages svartid: Coronaen har givet store forsinkelser på brystkræftscreeninger

KOL-træning

Ulla er en sårbar patient: Nu holdes hun i live igennem skærmen

Tina Heide 2

Hun har OCD: Corona forværrer hendes helvede

Rigshospitalet

Flere børn indlagt med skoldninger – nu kommer overlæge med opfordring

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere