Mange studerende bruger studielånet til at kunne købe daglige fornødenheder som mad, toiletpapir og skolebøger - men for nogle er SU-lånet en billig måde at få staten til at finansiere aktiehandel og senere boligkøb.
Det skriver Berlingske Business.
Renten på studielånet er nemlig nu så lav, at en række studerende tager lånet, også selv om de ikke har brug for pengene lige nu. Fordelen ved lånet er dels, at der ikke er nogen gebyrer og dels, at renten er lav.
Under studietiden er renten på lånet fire pct., og når den studerende er færdig med at studere, falder renten til blot én pct. Dermed er det et yderst attraktivt alternativ til et boliglån i banken, som de fleste studerende før eller siden alligevel skal have.
- For en stor del af de yngre gælder, at de før eller siden får brug for at låne en del penge for at etablere sig i en andelsbolig eller ejerbolig, siger Michael Møller, der er professor på Copenhagen Business School, til Berlingske Business og fortsætter:
- Så det kan være en god idé at tage et lån og betale fire procent i rente nu og lade være med at bruge pengene. Derved vil de efterfølgende have et lån med en rente på én procent, hvor de ellers risikerer at skulle betale otte eller ti procent eller måske slet ikke at kunne få et banklån.
Berlingske Business kender angiveligt til en række studerende på CBS, som bruger SU-lånet på denne måde - og flere af dem siger, at de har fået tippet fra Michael Møller, der blandt andet også er bestyrelsesmedlem i Nationalbanken.
Han mener, at langt flere studerende bør tage et SU-lån af førnævnte grund.
- Mange studerende undlader at tage SU-lån, fordi de ikke har brug for pengene nu. Men det er lidt som at lade en 500-kroneseddel ligge på jorden, fordi du ikke har brug for den lige nu, siger professoren til Berlingske Business.
Staten har siden 2011 tjent 1,5 mia. kroner på SU-lån.
