Strejke blandt sygeplejersker har aflyst 10.000 behandlinger: 'Kan blive slemt, hvis det fortsætter'

Nye tal fra Region Hovedstaden viser, at der den seneste måned er blevet aflyst godt 10.000 ambulante behandlinger i forbindelse med strejken blandt sygeplejerskerne.

Siden sygeplejerskerne indledte deres strejke for bedre løn- og arbejdsvilkår den 19 juni, har det medført, at 10.672 ambulante behandlinger er blevet aflyst på hospitaler i hovedstadsområdet. 

Det viser en ny opgørelse fra Region Hovedstaden. 

Men selvom de mange aflysninger har været til stor gene for de berørte patienter, så er det stadig et meget lille antal aflysninger i det samlede billede, og strejken vil formentlig først kunne mærkes for alvor hos patienter og Region Hovedstaden, hvis den fortsætter den næste måneder. 

Sådan lyder vurderingen fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- 10.000 aflysninger på en måned er ikke vildt mange, det er det ikke. Det skal ses i lyset af, at der generelt er rigtig mange behandlinger i Region Hovedstaden, der er landet største, siger Jes Søgaard til TV 2 Lorry, der i samme ombæring anerkender, at selvom antallet af aflysninger ikke er særlig højt, så medfører det stadig gener for de berørte patienter, ligesom det uundgåeligt vil give et efterslæb i behandlingerne efter strejken. 

Fortsætter strejken, vil det for alvor mærkes

En anden årsag til det relativt lave antal aflysninger skal desuden findes i en kombination af, at der generelt er lavere aktivitet på sygehusene i sommerperioden, samt at de praktiserende læger formentlig foretager færre henvisninger af patienter til sygehusene. 

Men det billede kan meget vel ændre sig, hvis strejken fortsætter de næste måneder. 

Dansk Sygeplejeråd har varslet, at der den 10. august vil blive udtaget yderligere 702 sygeplejersker til strejken på landsplan. Og den 17. august vil det blive fulgt op med yderligere 225 sygeplejersker. 

Fordeling af aflysninger i Region Hovedstaden fra 19. juni til 21. juli.

​Amager og Hvidovre Hospital: 2182

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: 2257

​​Herlev og Gentofte Hospital: 2109

​​Nordsjællands Hospital: 633

​Rigshospitalet: 3173

​Bornholms Hospital: 318 

​​Region Hovedstaden i alt:  10.672








Og med næsten 1000 flere strejkende og det øgede aktivitetsniveau på sygehusene efter sommeren, vil det kunne mærkes langt mere hos både patienter og Region Hovedstaden. 

- Hvis strejken fortsætter ind i august og september, så vil situationen blive langt værre for sundhedsvæsenet. Hidtil har Region Hovedstaden ikke været særlig pressede over strejken, men i august vil der eksempelvis også blive udtaget administrative sygeplejersker til strejken, og det kan sagtens gøre ekstra ondt i forhold til eksempelvis forsinkelser, der kommer oveni aflysninger, siger Jes Søgaard. 

Mulighed for politisk indgreb

Ifølge Dansk Sygeplejeråd vil de nye strejkende i august især være blandt operations- og anæstesisygeplejersker, hvilket vil altså vil ramme patienter med aftaler til ikke-livstruende operationer. 

Det er dog stadig usikkert, om der bliver fundet en løsning på strejken, inden det kommer så vidt. 

Indtil videre har der ikke været stor velvilje til at imødekomme sygeplejerskernes krav om bedre løn - noget eksperter har vurderet kan koste op mod et tocifret milliardbeløb årligt. 

Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan der komme et politisk indgreb, ligesom der skete i 2013, hvor den socialdemokratiske regering greb ind efter en flere uger lang konflikt med lockout af lærerne.

I en ny måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau, svarer lidt mere end hver fjerde dansker, at de støtter et politisk indgreb, mens godt halvdelen mener, politikerne på Christiansborg skal blande sig udenom. 

Forhandlingsmodel har spillet fallit

Og formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er ikke afvisende overfor et indgreb. 

- Politiske indgreb kan jo have forskellig karakter. Med den erfaring vi har fra politiske indgreb, kan jeg godt se det for mig, uden at det behøver at betyde, at vi ikke får noget af det, vi rent faktisk kæmper for, siger hun til Ritzau. 

- Der kan jo lægges nogle forskellige dele ind i et politisk indgreb, som gør, at man faktisk anerkender den opbakning, der er til os og vores løn, siger hun.

Samtidig peger hun på, at det kan være den eneste løsning, fordi det er politikerne på Christiansborg, der er ansvarlige for de rammer, regionerne har at forhandle i. 

- - Det her udstiller forhandlingsmodellen på det offentlige område, hvor arbejdsgiverne ikke har meget at gøre med, fordi rammerne er udstukket fra Christiansborg, siger hun til Ritzau. 

I klippet nedenfor kan du se et tidligere indslag fra TV 2 Lorry om sygeplejerskernes udvidelse af strejken i juli. 

Kort nyt







Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik