Stor politiaktion mod indbrudsbander

Mandag morgen satte politiet gang i en stor aktion mod kriminelle, der står bag organiserede indbrud og hæleri.

Mandag morgen startede en stor aktion mod kriminelle, der begår organiseret indbrudskriminalitet. Foto: TV 2 Lorry - arkiv

Politiet rykkede mandag morgen ud til til flere end 50 adresser, for at slå til mod organiserede kriminelle bander, der begår indbrud og hæleri. 

- Vi startede fra morgenstunden i alle de sjællandske politikredse og er stadig i gang flere steder. Nogle steder anholder vi folk, mens vi andre steder bare tjekker, om der er noget at komme efter, siger politiinspektør Bent Isager til TV 2 Lorry.

Det er både herboende og tilrejsende kriminelle, der i dag får besøg. Politiet kontrollerer kendte opholdsadresser på f.eks. hoteller, vandrerhjem, campingpladser og flere private adresser. 

Læs også Otte mænd anholdt: Står bag utallige indbrud i Nordsjælland

Flere indbrud 

Aktionen sker, efter der det seneste år er sket en stigning af indbrud på sjælland og især i Nordsjælland.

Dagens aktion sker i kølvandet på en stribe efterforskninger og aktioner mod personer, der mistænkes for at stå bag organiseret indbrudskriminalitet. 

Aktionerne foregår over hele Sjælland. 

Vi følger sagen i løbet af dagen...

Læs også 10 gode råd: Sådan undgår du indbrud

 

Her var politiet:

- Slangerup 
- Helsingør
- Holte
- Roskilde
- Greve Køge
- Rødovre
- Brøndby
- Brønshøj
- Vanløse
- Valby 
- Glostrup
- Jyllinge
- Frederiksberg 
- Vanløse
- Roskilde  
- Greve 
- Ballerup 
- Sydhavnen

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik