Stor kampagne jagtede unge under valg: Det gav gevinst

Unge ved langt mere om lokaldemokratiet efter massiv medieindsats fra TV 2 Regionerne og andre medier. Det viser en ny måling fra Megafon.

Unge mennesker går kun op i sig selv. De kigger aldrig op fra telefonen, og de er ligeglade med, hvad der sker i verden omkring dem. 

Sådan lyder fordommen om ungdommen i dag. 

quote Man kan ikke tillade sig at brokke sig, hvis man ikke har stemt

Ung vælger, Megafon, december 2017

Men en ny undersøgelse viser, at det ikke passer.

Man kan sagtens få de unge til at bekymre sig om det samfund, de lever i, hvis man bare gør det på den rigtige måde.

Glæden ved demokratiet er tredoblet

Under kommunalvalget i november satsede TV 2 regionerne og flere andre medier benhårdt på at få fat på de unge, der ellers er notoriske dårlige til at stemme.

En Megafon-måling har siden vist, at den demokratiske bevidsthed blandt unge mellem 18 og 25 er steget efter valget.

Og ikke bare en lille smule - den er faktisk tredoblet.

De unge bed på

quote Stemme - det er bare noget man skal 

Unge Vælgere, Megafon,  december 2017

TV 2 Regionerne søsatte i samarbejde med Metronome Productions en ungdomsserie - primært til Facebook. 

Omdrejningspunktet var en kærlighedshistorie mellem to rådhus-praktikanter i den fiktive kommune Aabybjerg, og mange tusinde unge i alderen 18 til 25 år så et eller flere afsnit i valgperioden. 

- Vi lærte meget hurtigt, at mange af dem havde nul fornemmelse af, hvad en kommune laver, og hvad de lokale politikeres valg betyder for deres eget liv. I det lys var det meningsløst at bede dem om at stemme. Vi måtte begynde et andet sted, og det var med at hæve bevidstheden hos de forudsætningsløse unge om, hvad det lokale demokrati overhovedet går ud på, siger Nanna Holst, der ledte TV 2 Regionernes mission.

Nærmere bestemt nåede kampagnen hele 75 procent af målgruppen på Facebook. 

Megafon: En overraskende bevægelse

Analysebureauet Megafon måler jævnligt på effekterne af kampagner målrettet unge.

quote Jeg stemte pga trussel fra min mor, hvis jeg ikke stemte

Unge Vælgere, Megafon, december 2017

Her er den administrerende direktør Asger Nielsen positivt overrasket over, at det er lykkedes medier, kommuner og organisationer at få engageret de unge vælgere på så forholdsvis kort tid.

- Kommunalvalg er nok det mest usexede, vi kan bede målgruppen forholde sig til på linje med e-boks, skat og indboforsikringer. Det interesserer dem overhovedet ikke, siger Asger Nielsen

- Det vi ser i undersøgelsen er en signifikant stigning og langt mere imponerende, end jeg havde frygtet og forventet, siger han.

Typisk vil dem, der siger ja til at være med i undersøgelser om valg være dem, der stemmer mest. Men da det gælder både i før- og eftermålingerne, er svarene til at sammenligne, understreger Megafon.

Sådan greb regionerne det an: