Stor forskel på timelønnen: Her er høj og lav

Det er i timelønnen mellem by og land, at forskellen er størst. Mens man i Ballerup tjener gennemsnitligt 270 kroner per time, er tallet blot 206 kroner i Stevns.

En times arbejde og en kvittering. Mere tager det ikke at afsløre, at der er forskel på løntrin indenfor forskellige professioner.

Men det er ikke kun løntrin blandt forskellige professioner som skaber forskellige timelønninger. Det viser en ny rapport fra Ugebrevet A4 i samarbejde med Danmarks Statistik.

ifølge kommunalforsker hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Ulf Hjelmar, skyldes den skæve udvikling, at flere vælger at slå sig ned i nærheden af den institution, hvor de er uddannet fra. Det siger han til Ugebrevet A4.

Praktisk betyder det, at den arbejdskraft, som giver de højeste lønninger, bliver 'suget' mod byerne.

- Der er en risiko for, at det kan påvirke sammenhængskraften i samfundet, når man lever mere segregeret og mere adskilt i forhold til hinanden. Så får man alt andet lige en udfordring i forhold til, hvad man kan kalde det store fællesskab, siger Ulf Hjelmer til Ugebrevet A4.

Videre fortæller flere borgmestre, at landet er ved at blive skævvredet, fodi man ikke længere kan finde arbejdspladser i hjem-kommunerne.

I Rudersdal mener borgmesteren Jens Ive (Venstre) at have løsningen. Det helt store problem er transportmulighederne, eller mangel på samme, og det skal ændres.

- Vi er nødt til at være opmærksomme på, at den halvdårlige infrastruktur, vi har på Sjælland, er en væksthæmmer af dimensioner - specielt for de områder, der ligger langt væk i transporttid, siger Jens Ive til Ugebrevet A4.

I TV 2 Lorrys sendeområde er forskellen på timelønningerne markante, alt efter om du bor tæt på København eller i de landlige distrikter. Se den gennemsnitlige timeløn for din kommune her:

 

Timelønnen gradvist faldende i TV 2 Lorrys sendeområde

  • Ballerup: 270 kroner pr. time
  • Lyngby-Taarbæk: 256 kroner pr. time
  • Gentofte: 253 kroner pr. time
  • Rudersdal: 252 kroner pr. time
  • København: 248 kroner pr. time
  • Glostrup: 245 kroner pr. time
  • Allerød: 243 kroner pr. time
  • Gladsaxe:  239 kroner pr. time
  • Hørsholm: 238 kroner pr. time
  • Høje Taastrup: 237 kroner pr. time
  • Frederiksberg: 236 kroner pr. time
  • Hillerød: 235 kroner pr. time
  • Tårnby: 235 kroner pr. time
  • Furesø: 229 kroner pr. time
  • Hvidovre: 229 kroner pr. time
  • Brøndby: 229 kroner pr. time
  • Egedal: 228 kroner pr. time
  • Fredensborg: 228 kroner pr. time
  • Roskilde: 228 kroner pr. time
  • Vallensbæk: 225 kroner pr. time
  • Albertslund:  222 kroner pr. time
  • Frederikssund: 220 kroner pr. time
  • Lejre: 219 kroner pr. time
  • Køge: 215 kroner pr. time
  • Ishøj: 215 kroner pr. time
  • Helsingør: 214 kroner pr. time
  • Solrød: 214 kroner pr. time
  • Rødovre: 213 kroner pr. time
  • Dragør: 213 kroner pr. time
  • Halsnæs: 212 kroner pr. time
  • Greve: 209 kroner pr. time
  • Gribskov: 208 kroner pr. time
  • Stevns: 206 kroner pr. time

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik