Stændertorvet bliver væsentlig dyrere

Ombygningen af Stændertorvet i Roskilde bliver væsentlig dyrere end først antaget, skriver DAGBLADET Roskilde.

Roskilde Kommune har sat 25 millioner kroner af til projektet, men efter licitationen lyder den samlede pris på 40,5 millioner kroner, altså 62 procent mere end først antaget.

Politikerne i teknik- og miljøudvalget har drøftet sagen, og her er der langt fra enighed om, hvordan den opgave bør løses.

Et flertal har sagt ja til, at Stændertorvet må koste de ekstra penge, mens Venstre vil have undersøgt flere muligheder for at gøre projektet billigere.

Et af forslagene til det går ifølge DAGBLADET Roskilde ud på at hente den granit, der skal bruges som belægning, i Kina frem for at hente belægningen i et stenbrud på Bornholm.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik