Stadig flere Netto-butikker holder døgnåbent

Flere og flere steder i hovedstadsområdet kan man handle i Netto døgnet rundt - kæden er indtil videre ene om konceptet.

Den 1. november får endnu flere danskere mulighed for at handle dagligvarer om natten, når endnu en døgnåben Netto ser dagens lys. Det skriver Søndagsavisen.

- Vi begyndte at holde døgnåbent, fordi vi ville fylde varer op om natten i stedet for om dagen, hvor det kan være til gene for kunderne. Men vi opdagede, at der også kommer kunder om natten, og det kom bag på os. Så vi har faktisk øget omsætningen ved at holde døgnåbent, siger Netto Danmarks direktør, Brian Seemann, til Søndagsavisen.

quote Vi er ikke kede af at have konceptet for os selv.

Brian Seemann, Netto

Ingen af Nettos konkurrenter står på spring for at dyste på døgnåbne butikker. Søndagsavisen har spurgt alle landsdækkende supermarkedskæder i Danmark, og ingen siger, at de har konkrete planer om at udvide åbningstiden til hele døgnet. Det kan godt undre Netto-direktøren.

- Vi er ikke kede af at have konceptet for os selv. Men mon ikke konkurrenterne kommer og kigger lidt på vores døgnåbne forretninger?, spørger han.

Ifølge forbruger- og retailekspert Flemming Birch kan vi meget vel se andre discountkæder holde døgnåbent i fremtiden.

- Det kan sagtens være, at nogle følger efter om en måned eller et halvt år. De vil bare ikke melde det ud, før de er klar. Nettos konkurrenter kan i første omgang læne sig tilbage og høste erfaringerne fra Netto, før de beslutter, om de vil gå samme vej, siger han.

Ifølge Flemming Birch er konkurrencen om dagligvarekunderne – og især discountkunderne – så hård i Danmark, at det er en fordel for Netto at være først.

De første Netto-butikker begyndte at holde døgnåbent 5. december 2014. Det var blandt andet på Engelsborgvej i Lyngby og på Rådhuspladsen i København. 

Netto har i alt 458 butikker i Danmark. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik