Soldater indsættes på vaccinationscentre i hovedstadsområdet

Skal du have et stik med vaccinationen mod coronavirus i Region Hovedstaden, kan stikket snart blive foretaget af en soldat.

I løbet af de seneste år har de fleste efterhånden vænnet sig til hvide kitler, blå t-shirts, engangsforklæder og gummihandsker på landets vaccinationstestcentre.

Men snart bliver kamuflagetøj og kakifarver også en del af virkeligheden på Region Hovedstadens vaccinationscentre, når 80 soldater og otte redningsspecialister fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen nu bliver indsat for at hjælpe regionens 11 vaccinationscentre.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for, at vi allerede fra i morgen kan få assistance fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Soldaterne og redningsspecialisterne møder ind enten i de forskellige centre eller til undervisning centralt, så de bliver klar til for eksempel at vaccinere.

- Det er fantastisk, at vi så nemt og hurtigt kan få aftaler i stand på tværs af sektorer. Det kan man kun blive imponeret og stolt af, siger Helle Bliddal Døssing, som er vicedirektør i Akutberedskabet, som står bag aftalen med Beredskabsstyrelsen.

Region Hovedstaden har brug for hjælpen som følge af presset på vaccinationskapaciteten, som er sat i vejret efter ønske fra Folketinget.

Fakta:

Skal hjælpe, hvor der er behov

Den ekstra ressource, som de 90 sæt hænder udgør, skal hjælpe med en række forskellige opgaver.

Nogle skal vaccinere, mens andre skal hjælpe med at observere borgere, når de er blevet vaccineret. Andre igen skal hjælpe med praktiske opgaver.

- Vi står i en situation, hvor vi skal have så mange borgere vaccineret så hurtigt som muligt -  og så må vi tænke alle gode kræfter ind i løsningen. Det er meget flot, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen så hurtigt har grebet opgaven og går ind i opgaven med vaccinationer, udtaler regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Planen er, at hjælpen skal hjælpe resten af året.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik