- Jeg føler mig lidt som en pædagog i en børnehave, som skal prøve at få to slagsbrødre til at komme overens – og det er pænt frustrerende.
Sådan lyder det fra Marianne Riis, der er landsformand for Foreningen for Hjemmeparenteral Ernæring (HPN), til TV 2 Lorry.
Som vi kunne fortælle 13. september, udspiller der sig lige nu en større slåskamp mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune, som kan få store konsekvenser for de udsatte borgere, der får ernæring direkte i en blodåre udenom tarmen.
Tvisten kommer af, at der indgår IV-behandling i behandlingen, og at IV-behandling er en hospitalsopgave.
- Problemet er, at der er en tvist imellem Københavns Kommune og Regionen (Hovedstaden, red.) om, hvem der skal betale for denne her avancerede hjemmepleje, har Marianne Riis tidligere forklaret til TV 2 Lorry.
Helt konkret betyder det, at korttarmspatienter står til at miste muligheden for at få ernæring hjemme hos dem selv. Det giver dem større frihed og fleksibilitet i deres hverdag, ligesom de sparer en masse transporttid.
Det er ministeriets opfattelse, at der er tale om en konkret tvist om betalingsansvar mellem region og kommuner i hovedstadsområdet, som Sundhedsministeriet ikke har grundlag eller kompetence til at afgøre
Afviser at afgøre sagen
Både Region Hovedstaden og Københavns Kommune har bedt Sundhedsministeriet om at tage stilling til, "hvorvidt assisteret hjemme parenteral ernæring til korttarmspatienter er en hospitalsopgave, eller om assisteret hjemme parenteral ernæring til denne målgruppe er omfattet af de kommunale akutstandarder, herunder om næringsposer og ekstra IV-væske er en kommunal opgave, når det indgår i parenteral ernæring til korttarmspatienter".
Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra Sundhedsministeriet til TV 2 Lorry.
- Region Hovedstaden og kommunerne repræsenteret i KKR Hovedstaden (politisk forum for de 29 borgmestre i regionen, red) har henvendt sig til Sundhedsministeriet om en konkret problemstilling vedrørende hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter, skriver de i en mail, der fortsætter:
- Ministeriet har svaret parterne, at det er ministeriets opfattelse, at der er tale om en konkret tvist om betalingsansvar mellem region og kommuner i hovedstadsområdet, som Sundhedsministeriet ikke har grundlag eller kompetence til at afgøre.
Sundhedsministeriet oplyser derudover, at de ser med stor alvor på konflikten, og at de kraftigt opfordrer begge parter til at håndtere problemstillingen med udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienterne.
Hos patientforeningen HPN håber man, at Sundhedsministeriets svar kan få de to parter til at finde en fælles løsning.
Som patientforening er vi foruroligede over at to store offentlige instanser sidder i hver deres ringhjørne og venter og venter
- Som patientforening er vi foruroligede over at to store offentlige instanser sidder i hver deres ringhjørne og venter og venter… i stedet for at komme ind i kampen og få løst konflikten.
- Det handler jo om vores skattekroner, som lige nu bliver forvaltet på en meget ringe måde, så løsningen både er dyrere og dårligere for borgerne, lyder det fra Marianne Riis.
Rammer sårbare gruppe borgere
Siden 1. november 2017 har Rigshospitalet og Københavns Kommune haft en samarbejdsaftale om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter.
Men Københavns Kommune har opsagt denne aftale pr. 25. september 2021. Det får ikke kun konsekvenser for kortarmspatienter i Hovedstaden.
For samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden har lavet en musketered om ikke at hjemtage nye patienter, så længe der er uenighed om, hvem der skal finansiere væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter.
I denne sag er jeg ikke imponeret over KK’s og regionH’s ageren.
- Det kan godt være, at tvisten kun drejer sig om en lille gruppe borgere, men den rummer en meget større og vigtig fortælling: Nemlig fortællingen om valgte politikeres karakter og integritet, når de skal varetage borgernes tarv, tordner Marianne Riis og uddyber
- Det kommer tydeligst til udtryk i behandlingen af de mest sårbare og udsatte. Og i denne sag er jeg ikke imponeret over KK’s og regionH’s ageren.
Sagen er dog langt fra slut nu, og i et notat fra Københavns Kommune lyder det nu, at man har bedt KL, om at rejse sagen over Sundhedsministeriet.
Indtil da arbejder Rigshospitalet på at finde en løsning, så der ikke er borgere med tarmsvigt, der kommer i klemme, frem til at der er fundet en afklaring af tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring.
_
_
