Halvdelen af danskerne angiver i undersøgelsen, at apotekerne leverer bedst service, mens andre brancher halter langt bagefter. Det skriver Søndagsavisen, der har fået lavet undersøgelsen.
Og det er der en grund til, mener ekspert:
- Apotekerne er i hård konkurrence, men har oppet sig i takt med, at man kan købe deres produkter i andre butikker. De har en høj troværdighed, for i modsætning til andre står de i en hvid kittel og rådgiver folk, siger Henrik Meng, ekspert i kundeservice.
Specialbutikkerne med faglærte ekspedienter, topper Søndagsavisens liste over bedste service. Mens discountsupermarkeder, fastfoodrestauranter, kiosker og grønthandlere i den nederste del af listen.
Og Henrik Meng er ikke imponeret over tallene i undersøgelsen: - Der er nogle af de her brancher, som skal tage sig alvorligt sammen, for de har en konkurrence, som hedder internettet, og mange af varerne i de her butikker kan folk købe hjemmefra, siger Henrik Meng til Søndagsavisen.
Her oplever danskerne af få bedst service – YouGov undersøgelse blandt 1.011 respondenter
Restauranter 38%
Tøjbutikker 28%
Boghandlere 25%
Personlig pleje 24%
Slagtere 24%
Bagere 21%
Fiskehandlere 17%
Supermarkeder 13%
Bilforhandlere 12%
Elektronikforhandlere 11%
Discountsupermarkeder 10%
Møbelforretninger 10%
Byggemarkeder 10%
Grønthandlere 9 %
Tankstationer/kiosker 7%
Fastfoodrestauranter 5%