Sådan fordeles de 150 nye pladser i psykiatrien

Det var drabet på en sosu-asssistent, der satte diskussionen om sikkerhed på bosteder i gang. Nu er der 150 nye pladser.

Regionerne har fordelt de omdiskuterede 150 nye pladser i behandlingspsykiatrien. 

Region Hovedstaden og Region Sjælland får til sammen 70 af pladserne, som er til patienter med svære psykiske lidelser.

Omkring en tredjedel  af de 150 pladser vil blive etableret i Region Hovedstaden. Det skriver Avisen.dk

Danske Regioner har netop skrevet til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og meddelt fordelingen af pladserne. 

De 150 nye pladser skal højne sikkerheden for både ansatte og beboere, og de er tiltænkt de borgere, der slås med svære psykiske lidelser og misbrugsproblemer. 

Drabet på Vivi Nielsen

Det var drabet på sosu-asssistenten Vivi Nielsen i 2016, der for alvor satte gang i debatten om sikkerheden for ansatte psykiatriske bosteder som eksempelvis Lindegården i Roskilde.

Selv om de nye pladser er skabt på en ulykkelig baggrund, må det ikke overskygge det opbyggende arbejde, der nu er i gang i regionerne, lyder det.

- Vi er meget optagede af, at vi ikke vil hænge fast i historien om, hvorfor pladserne er skabt. Hvis vi hænger fast i retorikken om, at de er skabt på baggrund af tidligere ulykkelige sager, hvordan gør vi så attraktivt for borgerne at komme ind i de tilbud, siger Charlotte Josefsen, der står i spidsen for Danske Regioners koordinerende arbejde med indholdet i de nye pladser itl Avisen.dk.

Landsforbund spændt og bekymret

I Socialpædagogernes Landsforbund ser man med blandede følelser på de 150 pladser:

- Jeg er spændt, skeptisk og bekymret. Med de 150 pladser løser vi et akut problem, men tilbuddet kan ikke stå alene, siger formand Benny Andersen til Avisen.dk

Han efterlyser samtidigt et massivt løft af hele socialpsykiatriens tilbud, hvor man også skal opbygge stærke faglige miljøer.

Sådan fordeles de 150 nye psykiatriske pladser:

Region Hovedstaden: 47

Region Sjælland: 23

Region Syddanmark: 32

Region Midtjylland: 32

Region Nordjylland: 16

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik