Så meget tøj har sjællænderne smidt til Røde Kors

'Vi tager hænderne op, hvis du tager bukserne ned'. Den opfordring har sjællænderne virkelig taget til sig.

Smid Tøjet Danmark, der lørdag aften kulminerede med en stor tv-galla sendt direkte på TV 2, har for alvor fået sjællænderne til at rydde ud i klædeskabene.

Røde Kors har modtaget 816 tons ekstra tøj på Sjælland og øerne siden sidste Smid Tøjet Galla, hvis man sammenligner med den tilsvarende periode året før.

Det svarer til cirka 82.000 sække med tøj. For værdien af 100 sække med tøj kan Røde Kors give midlertidigt husly til 40 familier, så sjællændernes tøj svarer altså til midlertidigt husly til 33.000 familier.

På landsplan er der indsamlet 1.570 tons tøj ekstra siden sidste Smid Tøjet Galla, og det vækker stor glæde hos Røde Kors.

- Tak for alt tøjet. Vi er stolte over den fantastiske opbakning. Vi kommer til at kunne hjælpe rigtig mange mennesker i nød, når tøjet bliver vekslet til hjælp, siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors.

1.570 tons tøj betyder mad til over 78.000 familier i en måned eller husly til knap 63.000 katastroferamte familier. 

Indtægterne fra Røde Kors' salg af genbrugstøjet går til at støtte mennesker i nød på grund af krig og naturkatastrofer og til socialt arbejde i Danmark.

Smid Tøjet Danmark har betydet, at Røde Kors siden sidste tv-galla har modtaget over 30 procent mere tøj end i samme periode året før – dermed modtager Røde Kors nu mere end 7.000 tons tøj på årsbasis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik