Så mange fyrværkeriskader er der sket Nytårsaften

Region Hovedstaden tegner sig for langt de fleste fyrværkeriskader i landet, viser optælling.

Landets AMK-vagtcentraler har registreret, at 117 personer kom uheldigt ind i det nye år med en fyrværkeriskade, hvilket er 19 flere end sidste år. AMK-vagtcentralerne har ansvaret for de patienter, som ringer 1-1-2.

Tal fra landets fem regioner er indsamlet af Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, og herfra lyder meldingen, at den samlede travlhed har ligget inden for normalen på en nytårsaften.

Men det er især Region Hovedstaden, der har haft noget at se til, viser tallene.

I alt blev der på landsplan foretaget 1.221 opkald til 1-1-2, mens der var 1.054 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler mellem klokken 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

Heraf tegner Region Hovedstaden sig for langt de fleste med henholdsvis 470 112-opkald og 487 udrykninger.

Ud af de 117 fyrværkeriskader i landet er hele 74 tilfælde sket i Region Hovedstaden, hvor man heraf har haft 22 øjenskader og 19 håndskader.

Fire gange så mange opkald

På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 1-1-2 om skader og sygdom, sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 1-1-2 opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat.

Det er AMK-Vagtcentralerne (AMK står for Akut Medicinsk Koordinering), der modtager alle sundhedsrelaterede opkald viderestillet fra politi eller brandvæsen. På AMK-Vagtcentralerne sidder sundhedsfagligt personale, der modtager, vurderer og prioriterer de mange opkald.

Ved en del af opkaldene er der alene behov for råd og vejledning og ikke nødvendigvis en udrykningskørsel med ambulance, oplyser Den Præhospitale Virksomhed.

Tal for Region Hovedstaden

112-opkald: 470

Udrykninger: 487
- Heraf ambulance: 450 - Heraf lægebil: 37

Fyrværkeriskader:
74 - heraf øjenskade: 22 - heraf håndskader: 19

Tal for Region Sjælland

112-opkald: 149

Udrykninger:  106
- Heraf ambulance: 93 - Heraf lægebil: 3 - Heraf akutbil: 9 - Heraf akutlægehelikopter: 1

Fyrværkeriskader: 8
- heraf øjenskade: 4 - heraf håndskader: 4

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik