Det vakte politisk forargelse i går, da det kom frem, at Gribskolen i Græsted i Nordsjælland har aflyst årets juleafslutning i den lokale sognekirke med henvisning til skolens ikke-protestantiske elever.
Statsministeren kaldte det en ommer, mens undervisningsministeren mente, at beslutningen var en misforstået hensyntagen til visse elever.
Men ministrenes juleforargelse vil formentlig blive mildnet, hvis de kaster et blik rundt i landet. For her tegner der sig et noget andet billede end i det nordsjællandske.
Kristeligt Dagblad har undersøgt juletraditionerne på 11 skoler med en høj andel tosprogede elever, og 10 af dem svarer, at de benytter kirken til juleafslutning eller lignende i løbet af december.
I Tingbjerg går man gerne i kirke
- Lige som vi fejrer eid (muslimsk højtid, red.) i den ene ende, så fejrer vi naturligvis også jul i den anden ende, siger Mette Grønlund, souschef på Tingbjerg Skole i udkanten af København.
Her er næsten 90 procent af eleverne tosprogede, og skolen ligger desuden i et sogn, hvor blot 14 procent af indbyggerne er medlem af folkekirken.
Mette Grønlund forklarer, at der ofte er forældre, der spørger til, hvad kirkebesøget går ud på, men at det kun meget sjældent giver problemer.
- Det handler om at få det arrangeret, så man finder en form, alle kan være med til. Man skal ikke pådutte eleverne noget, men lægge vægten på det, vi kan være fælles om, siger hun.
Skolegudstjenester er ikke en gammel tradition
På samme måde bekræfter religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet, at problemer med skolernes julegudstjenester sjældent handler om elever med en anden religion.
- Typisk er utilfredsheden med juleafslutningerne i kirkerne kommet internt fra lærergruppen, hvor man har ment, at det ikke var noget, skolen skulle bruge tid på. Andre gange har det været ikke-religiøse forældre, der har klaget over, at deres børn skulle i kirke. Men jeg er kun én gang stødt på, at det var muslimske forældre, der rejste problemet, siger han.
Brian Arly Jacobsen stod for et par år siden bag en større undersøgelse af traditionen med skolers julegudstjenester.
316 folkeskoler deltog, og 84 procent af dem svarede, at de holdt juleafslutning i kirken.
Han forklarer, at selvom man kan finde skoler, der i årtier har holdt julegudstjenester, er det først i 1990'erne, at traditionen for alvor begyndte at vinde udbredelse i skoleverdenen.
