Rumænere dømt for menneskehandel

Tre rumænske søskende er blevet dømt skyldige i menneskehandel med flere landsmænd, som blev misbrugt til kriminalitet.

I den første retssag i danmarkshistoriens største kompleks om menneskehandel dømmes tre herboende rumænere for menneskehandel ved Retten i Hillerød.

De er også skyldige i bedrageri og straffes med fængsel i mellem to og tre år. De udvises alle fra Danmark for altid.

Afgørelsen er principiel, fordi det er første gang i dansk retshistorie, at straffelovens paragraf om menneskehandel tages i brug i forbindelse med udnyttelse til kriminalitet.

Gennem flere år har de dømte, to brødre på 36 og 39 år samt deres 27-årige søster, hjulpet en stor gruppe landsmænd til Danmark. Her er de fattige rumæneres identiteter blevet misbrugt til omfattende bedrageri.

Ifølge anklagemyndigheden er de intetanende rumænere blevet lokket til Danmark med lovning om arbejde.

I retten har flere af de 17 påståede ofre desuden fortalt, at de er blevet tæsket og truet. At der ikke var noget arbejde at få. Og at de i flere tilfælde har levet under usle kår.

Omvendt har de tiltalte insisteret på, at de mange rumænere er kommet hertil med én ting for øje, nemlig at begå kriminalitet.

- Jeg er meget tilfreds med, at retten har dømt de tiltalte for bl.a. menneskehandel. Der er tale om en kompliceret sag, der vedrører en ny form for kriminalitet. Det er vigtigt, vi kan imødegå sådanne grænseoverskridende lovovertrædelser med strenge straffe. Dommen er resultatet af et effektivt og godt internationalt samarbejde mellem rumænsk og dansk politi og de to landes anklagemyndigheder, siger anklageren Mads Kruse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik