Roskilde siger farvel til 42 lærere

Lærerne i Roskilde bliver nu ramt af kommunale besparelser i budget 2011 og 2010, når 42 lærerstillinger forsvinder fra kommunens 21 skoler, skriver DAGBLADET Roskilde.

Nedskæringerne på to millioner kroner for 2011 og fem millioner de kommende år får effekt fra august, når skoleåret begynder. Men det er nu, skolerne skal finde ud af, om de gennemfører dem ved afskedigelser eller på andre måder.

Uanset metoden vil besparelserne betyde 70.000 færre arbejdstimer på skolerne. De timer skal tages et sted fra, og den opgave står skolerne også over for. I forbindelse med budgettet vedtog politikerne, at besparelserne ikke må gå ud over undervisningstiden.

- Så må man se på andre aktiviteter. Det kan være forældresamarbejde, kompetenceudvikling og lærernes arbejde med den enkelte elev, men det er en lokal beslutning på de enkelte skoler, siger Niels Thulin, formand for Roskilde Lærerforening.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik