Testtelte for corona skyder op i Fælledparken i København

En række telte er lige nu ved at blive rejst i Fælledparken i København, som skal bruges til coronatest.

Der tages alternative metoder i brug, når langt flere danskere skal testes for coronavirus.

I Fælledparken i København er Rigspolitiet lige nu i gang med at bygge nye testtelte, som har "forbindelse til Covid-19".

Det bekræfter Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstadens pressetjeneste og Sundhedsministeriet overfor DR.

Men udover det, har de ikke yderligere kommentarer.

Ifølge Rigspolitiet rejses teltene for at opbygge testkapacitet for at understøtte teststrategien.

- Vi opbygger kapacitet for at kunne understøtte teststrategien. Derfor vil man i dag kunne se, at der begynder at rejse sig telte nogle steder i landet, siger politidirektør Svend Larsen til TV 2.

Indtil videre er man nået langt i byggeriet. Der er således både lagt el og trukket vandrør ind.

Lige nu er der ikke andre byggerier i gang, men det er planen, at der skal rejses testcentre flere steder i andre landet.

- Vi opbygger kapacitet for at kunne understøtte teststrategien. Derfor vil man i dag kunne se, at der begynder at rejse sig telte nogle steder i landet, skriver politidirektør Svend Larsen i et skriftligt svar til DR.

 
 
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rigspolitiet har ikke ønsket at uddybe yderligere omkring testfaciliteterne over for Ritzau og henviser til det skriftlige svar.

Også Region Hovedstaden og Rigshospitalet er inde over byggeriet.

Hos Region Hovedstadens Center for Ejendomme oplyser konstitueret vicedirektør Michael Langagergaard til DR, at man "prøver det af for at se, hvordan fysikken er i det".

Region Hovedstaden og Rigshospitalet stiller ifølge DR med klinisk personale for at hjælpe til.

Teltene rejses som et led i den nye teststrategi, hvor myndighederne agter at teste langt flere danskere.

Et bredt politisk flertal er enige om, at der skal laves en samlet teststrategi.

Et af målene er at teste et repræsentativt udsnit af befolkningen. Også danskere uden symptomer skal testes.

 
 
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der har ellers været skiftende meldinger om, hvor mange danskere man ville kunne teste for coronavirus om dagen.

Først var målet 5000. Siden hen forlød det, at man håbede at kunne få mulighed for at teste 15.000 danskere om dagen.

Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at man ikke sigter efter et konkret tal.

Myndighederne er igang med at bygge et stort COVID-19 testcenter i telte i Fælledparken i København.
Myndighederne er igang med at bygge et stort COVID-19 testcenter i telte i Fælledparken i København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik