Retten udsatte slagsmål om Christiania

Afgørelse om hvorvidt hus på Christiania er ulovligt opført eller ej skal nu afvente Højesterets afgørelse.

Københavns Byret aflyste tirsdag det retlige slagsmål om et selvbyggerhus på Christiania.

Politiet ville have rettens ord for, at der er tale om en ulovlig opført bygning. Men retsformanden valgte at udskyde sagen indtil den store retssag, som Christiania har anlagt mod staten, er afgjort i Højesteret.

Det er et hus på den nordlige del af voldanlægget, der kaldes Bjørnekloen, som myndighederne vil have fjernet. Sammen med et andet nybyggeri blev huset i 2010 meldt politiet af Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Det skete, efter at styrelsen flere gange forgæves har bedt ejerne om at fjerne nybygningerne.

Anklageren mente umiddelbart godt, at sagen kunne gennemføres. Men advokat Knud Foldschack, der er forsvarer for husets beboer, fik overbevist retten om, at det ikke kunne udelukkes, at Højesterets afgørelse ville få betydning for huset på Bjørnekloen.
Foldschack mener ikke, at der er tale om et nybyggeri, men blot om en lovlig renovering af en eksisterende bygning.

Ud over de to sager, har myndighederne udpeget yderligere 32 bygninger, der på kort sigt skal ryddes, fordi de er bygget på det fredede voldanlæg omkring fristaden.

Hele spørgsmålet om den fremtidige brug af Christiania er i øjeblikket på vej til Højesteret. Christianitterne tabte den første runde, da Østre Landsret i 2009 gav staten ret til at opsige den nuværende brug af området.

Højesteret behandler sagen den 31. januar og fire dage frem.
Politiet har to gange været i aktion på Christianias område for at rydde ulovligt opførte bygninger. I 2007 var det huset Cigarkassen og året efter Vadestedet. Begge aktioner udløste voldsomme optøjer i området, og begge huse blev i øvrigt bygget op igen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere