En fornuftig aftale, der dog ikke giver meget plads til nye prioriteringer og initiativer.
Sådan lyder dommen fra regionsrådsformændene i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, få timer efter at de danske regioner har indgået en økonomiaftale med regeringen for næste år.
Det vil kræve skarpe prioriteringer, når Regionsrådet i Region Sjælland skal beslutte, hvilke konkrete nye initiativer man skal tage fat på.
Aftalen giver et løft på 200 millioner kroner, hvis man tager højde for et stigende antal ældre. Derfor skal begge regioner også gøre sig umage for at få enderne til at mødes.
- Det er en fornuftig aftale. Jeg glæder mig over, at Regeringen og regionerne i denne aftale prioriterer et væsentligt løft af sundhedsvæsnet.
- Men vi kommer ikke uden om, at vi skal gøre os umage for at få enderne til at mødes, når vi skal have næste års budget til at gå op; og der bliver ikke meget plads til nye prioriteringer og initiativer, udtaler regionrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Skaber ikke grobund for nye projekter
Hun suppleres af sin formandskollega i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), der ligeledes kalder aftalen for stram, men fornuftig.
- Det er en stram aftale men også en fornuftig aftale. Vi forventer i Region Sjælland, at vi kan få enderne til at mødes i vores drift. Det kan vi, fordi vi har en god økonomi i balance og hen over de seneste år har arbejdet med en solid økonomisk udviklingsplan, udtaler han.
Samtidig understreger han, at det ikke er en økonomiaftale, som skaber grobund for at søsætte nye, større projekter.
- Det vil kræve skarpe prioriteringer, når Regionsrådet i Region Sjælland skal beslutte, hvilke konkrete nye initiativer man skal tage fat på, siger Heino Knudsen.
Langt fra regionernes krav
Løftet på 1,2 milliarder – eller 200 millioner fratrukket stigende udgifter til ældreområdet – er markant mindre, end det regionerne gik ind til økonomiforhandlingerne med et krav om.
Her lød kravet til regeringen på 2,1 milliarder kroner ekstra til at drive sundhedsvæsenet i 2022.
- Corona-epidemien har lagt et voldsomt pres på sundhedsvæsenet og vores medarbejdere, og samtidig er det ingen hemmelighed, at der også inden krisen blev løbet rigtig stærkt. Så hvis der også efter covid-19 skal være et sundhedsvæsen, som skal kunne tilbyde patienterne behandling i verdensklasse, kræver det investeringer fra regeringen nu og her, lød det inden forhandlingerne fra Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).
Og selvom både Heino Knudsen og Sophie Hæstorp Andersen gerne havde set, at der var blevet sat flere penge af til regionerne, så nævner de også positive ting ved aftalen.
Aftalen indeholder nemlig en kompensation til regionerne for ekstraordinære udgifter til håndteringen af coronavirus. Og det er noget, som de begge fremhæver.
- Og så er jeg meget glad for og stolt over, at regionerne anerkendes for den kæmpe indsats, medarbejdere i alle dele af organisationen har ydet under COVID-19-pandemien, udtaler Sophie Hæstorp Andersen.
Forhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen har stået på siden maj.
I faktaboksen nedenfor kan du få et overblik over nogle af aftalens hovedpunkter.
Økonomiaftale indeholder lille løft til regioner
Onsdag eftermiddag indgik Danske Regioner og regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen en ny økonomiaftale for næste år.
Her kan du læse nogle af aftalens hovedpunkterne.
- Regionernes økonomi på sundhedsområdet tilføres 1,185 milliarder kroner.
Da regionerne har brug for mindst en milliard kroner ekstra årligt alene for at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, når antallet af ældre og børn vokser, er det reelle løft på knap 200 millioner kroner, hvis man tager højde for det, der kaldes demografien.
- Regionerne får ligesom sidste år de foreløbige udgifter til deres håndtering af coronapandemien finansieret. Det gælder for eksempel udgifter forbundet med test og vaccinationer.
- Regionerne forpligter sig til at reducere udgifterne til konsulenter med yderligere 100 millioner kroner årligt fra 2025.
I sidste års økonomiaftale blev det aftalt, at regionerne skulle reducere deres udgifter med 100 millioner kroner årligt fra 2021.
- Regionernes anlægsniveau i 2022 bliver på i alt 7,35 milliarder kroner.
Fire milliarder af dem er det aftalte anlægsniveau for kvalitetsfondsbyggerierne. Regionerne bygger i disse år en række nye hospitaler. Flere af dem bliver bygget med tilskud fra den statslige kvalitetsfond. De kaldes derfor også for kvalitetsfondsbyggerier.
Dermed er der 2,5 milliarder kroner til øvrige bygninger og anlæg.
Så er der sat 750 millioner kroner af til investeringer i it og medicinaludstyr samt 100 millioner kroner til at styrke cybersikkerheden i sundhedsvæsenet.
- For at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 200 millioner kroner i 2022.
- Der er desuden aftalt et teknologibidrag på 400 millioner kroner. Det betyder, at regionerne skal finde 400 millioner kroner i 2022 gennem effektiviseringer af blandt andet indkøb og administration.
Pengene skal blandt andet bruges til behandling og øget kapacitet.
Kilder: Finansministeriet, Danske Regioner, Ritzau.
