Regioner fremskynder betaling og giver økonomisk håndsrækning til virksomheder

Både regioner og kommuner fremskynder betalinger til erhvervsdrivende.

Coronakrisen kradser - og det gør den for alvor hos de erhvervsdrivende, der for mange står med tomme ordrebøger, efter regeringen ad flere omgange har lukket store dele af samfundet ned.

Så sent som tirsdag aften blev restriktionerne til alle danskere skærpet nok engang, da statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede et forbud mod at samles i forsamlinger på mere end ti personer.

Der skal vises samfundssind, lyder meldingen fra Christiansborg - og det bliver der gjort.

Danskerne viser, at de kan stå sammen, når det gælder, og hjælpe dem, som har brug for en ekstra håndsrækning.

Økonomisk hjælp fra regionerne

Tirsdag kunne TV 2 Lorry fortælle, hvordan de fleste kommuner i hovedstadsområdet hjælper de erhvervsdrivende ved at fremskynde betalinger.

Onsdag klokken 12 slog både finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) fast, at der skal holdes en hånd under alle typer erhvervsdrivende og gav derefter deres bud på en hjælpepakke til små og mellemstore virksomheder. Et bud der allerede skal forhandles i dag.

Samtidig er turen nu også kommet til regionerne, som også har besluttet sig for at hjælpe, hvor de kan.

Det står klart, efter Danske Regioner onsdag slår fast, at der bliver fremrykket betalinger til virksomhederne på op mod 1,5 milliarder kroner samlet.

- Mange virksomheder har det svært i denne tid. Og vi køber i regionerne varer og opgaver fra en lang række virksomheder, som vi er afhængige af for at kunne løse vores opgaver.

- Jeg ser det derfor som en naturlig ting, at vi i regionerne også ser på, hvordan vi kan afbøde nogle af konsekvenserne af den nuværende krise for vores leverandører, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

Regioner vil påtage sig ansvar i krisetiden

Det betyder også, at virksomheder og erhvervsdrivende i Region Hovedstaden og Region Sjælland måske kan drage et lettelsens suk i en tid, hvor det afgjort bliver mere og mere svært at få regnskabet til at nå sammen.

Ifølge Danske regioner er målet at imødegå de likviditetsudfordringer, som mange virksomheder har.

- Vi har travlt med at håndtere de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus. Men vi ønsker også som stor offentlig indkøber at påtage os vores del af ansvaret for, at virksomhederne klarer sig bedst muligt gennem krisen. Derfor er jeg glad for, at vi i alle regninger er klar med denne håndsrækning til virksomhederne, siger Stephanie Lose.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik