Regionen i hvidt - se brugernes snebilleder fra tirsdag aften

Tirsdag aften blev det meste af regionen sneklædt for en stund. Mange frygtede for morgentrafikken, men det hvide tæppe lå ikke længe - nu er det meste smeltet.

Sneen dalede blidt mange steder tirsdag aften.

Her oplevede mange borgere det hvide lag lægge sig blidt på gader og stræder.

Flere var dog på forhånd skeptiske overfor vejrprofeternes prognoser, der varslede snefald fra mellem klokken 19 og 20 i går.

quote Ja ja, lad os nu se, hvor meget sne der kommer

Henrik Nielsen

- Ja ja, lad os nu se, hvor meget sne der kommer, skrev Henrik Nielsen i kommentarsporet på TV 2 Lorrys Facebookside, hvor vi havde spurgt jer om at dele jeres snebilleder.

Samme holdning delte Ann-Dorrit Junker-Andersen, der skrev:

- Jeg tror, det er "ulven kommer".

Kort efter tikkede de første billeder ind i kommentarsporet - og mindsanten jo: der var sne.

Men lykken - hvis man da holder af snevejr - varede kun i kort tid i denne omgang. Onsdag morgen er de fleste steder igen forvandlet til grå, gule og orange efterårsnuancer i stedet for det snehvide dække. 

Har du allerede glemt, hvordan det så ud, da regionen blev indhyllet i sne, så tag et kig på de flotte billeder, som mange brugere af TV 2 Lorry har sendt til os.

Da sneen dalede i Solrød fangede Lotte Bjerkov Hansen dette billede på villavejen:

På en villavej i Solrød så det sådan her ud.
På en villavej i Solrød så det sådan her ud.
Foto: Lotte Bjerkov Hansen / privatfoto

Også i Rødvig og Herfølge blev alting hvidt på kort tid:

Hvidt i Rødvig (til venstre) og Herfølge (til højre)
Hvidt i Rødvig (til venstre) og Herfølge (til højre)
Foto: Mette Juhl / privatfoto - Gitte Nielsen / privatfoto

Fra Søborg nord for København sendte Pia Christiansen dette fine billede til os.

I Søborg nord for København så det sådan her ud.
I Søborg nord for København så det sådan her ud.
Foto: Pia Christiansen / privatfoto

Også i hovedstaden var det hvidt i nogen tid. Her sendte Cecilie Florentz dette billede fra Nørrebro.

Cecilie tog et flot billede fra vinduet på Nørrebro tirsdag aften.
Cecilie tog et flot billede fra vinduet på Nørrebro tirsdag aften.
Foto: Cecilie Florentz / privatfoto

- Amager og hunden er glad, skrev Christina Ibsen, og sendte et billede fra terrassen, hvor det centimeter tykke snedække lå flot på gelænderet.

"Amager og hunden er glad", skrev Christina Ibsen. Hunden nød sneen og boltrede sig i haven på Amager.
"Amager og hunden er glad", skrev Christina Ibsen. Hunden nød sneen og boltrede sig i haven på Amager.
Foto: Christina Ibsen / privatfoto

Du kan se flere billeder i galleriet over artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik