Region trodser advarsler: Jordemødre tager stadig 1813-opkald

Som følge af den mangelfulde håndtering af Hans Petersens død af smitsom meningitis, advarede Region Hovedstaden i maj mod, at jordemødre skulle visitere akutte patienter. Men de sidder stadig og besvarer opkald.

Region Hovedstaden opererer stik imod den analyse, som regionen selv fik foretaget i maj 2017. Det skriver DR i dag.

quote <em>”Det anbefales, at Akuttelefonen 1813 revurderer brugen af jordemødre. ”</em>

Analyse, Region Hovedstaden, maj 2017

I analysen står der skrevet, at:

”Det anbefales, at Akuttelefonen 1813 revurderer brugen af jordemødre. ”

Men jordemødre tager fortsat telefonen hos 1813. Det oplyser DR, som har fået indblik i analysen, som handler om, hvad der gik galt hos 1813 den 1. januar i år, hvor den 17-årige Hans Petersen døde af smitsom meningitis – blandt andet efter fejl hos 1813.

Jordemoder og læge under skærpet tilsyn

DR skriver, at regionen har erkendt, at fejlene hos 1813 i forbindelse med Hans Petersens død af smitsom meningitis blev begået af en jordemoder og en rådgivende læge. Og begge er som følge af sagen sat under skærpet tilsyn i et år af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men hos Region Hovedstaden ser de intet problem i, at jordemødre, som allerede arbejder hos 1813 og har fået den nødvendige oplæring, kan foretage akutte visitationer hos 1813.

- Jordemoderen har været ansat lige fra begyndelsen og har sådan set håndteret det fuldstændig som sygeplejerskerne og har fulgt de retningslinjer, der er, siger Freddy Lippert til DR.

Overvejer fremtidige ansættelser

quote (…) Men det er klart, at vi har lavet en vurdering af, at vi i fremtiden kun ansætter sygeplejersker og læger i den funktion.

Freddy Lippert, direktør for akutberedskabet, Region Hovedstaden

Region Hovedstaden afviser dog ikke kun den analyse, som man fik foretaget i maj 2017.

Blandt andet påpeger analysen også, at:

“Anvendelse af personale, som ikke har minimum erfarent sygeplejeniveau på akutområdet, øger risikoen for at overse centrale faresignaler om akutte, sjældne sygdomme”.

Derfor vil Region Hovedstaden nu revurdere, hvilke faggrupper, de vælger at ansætte hos 1813.

- (…) Men det er klart, at vi har lavet en vurdering af, at vi i fremtiden kun ansætter sygeplejersker og læger i den funktion, siger Freddy Lippert til DR.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Freddy Lippert.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik