Region skruer op for ambulancer efter meningitis-skandale

Region Hovedstaden har øget antallet af ambulancer, der kører ud til patienter, som man mistænker har meningitis.

I kølvandet på tre sager, hvor unge er døde af meningitis, har Region Hovedstaden skruet alvorligt op for udrykningerne, når der er mistanke om den frygtede sygdom.

Man ønsker ikke, at der igen sker dødsfald af meningitis på grund af fejlvurderinger fra akutberedskabet i kommunen.

Region Hovedstaden har derfor fordoblet antallet af ambulancekørsler til patienter, som man mistænker har meningitis, skriver Berlingske.

I 2015 og 2016 blev det til 200 ture, mens det steg til over 400 i 2017, fremgår det af en opgørsel, som Region Hovedstaden har udarbejdet for Berlingske. 

- Vi sender 165.000 akutte ambulancer om året, så om vi sender 200 eller 400 til meningitis-mistanker betyder ikke så meget. Heller 10 gange for meget end en gang for lidt, siger Freddy Lippert, der er direktør for Region Hovedstadens akutberedskab, til Berlingske.

quote Om vi sender 200 eller 400 til meningitis-mistanker betyder ikke så meget. Heller 10 gange for meget end en gang for lidt.

Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens akutberedskab

Fordoblingen af ambulancekørslerne sker efter, det kom frem, at 1813 begik fejl i sagen om en 17-årig ung mand, der endte med at dø af sygdommen.

Det er uvist, hvor mange af patienterne, der kørte i ambulance med mistanke om meningitis, der rent faktisk havde sygdommen. Der er 100 meningitis-tilfælde om året i Danmark. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik