Region Hovedstadens scenarier: Disse busruter kan ændres eller lukkes helt

Der skal spares i budgettet for den kollektive trafik i Region Hovedstaden.

I et budget skal enderne helst nå sammen uden røde tal på bundlinjen.

Og i Region Hovedstaden betyder det, at der i forbindelse med planlægningen af den offentlige trafik for 2021 skal spares hele 15 millioner kroner på grund af stigende udgifter og faldende indtægter på trafikområdet.

Der har tidligere været stor debat om det sparekatalog, som Movia, der står for al bustrafik og en række lokalbaner i Region Hovedstaden, lagde frem for politikerne allerede i starten af april måned.

Nedskæringerne kan nemlig meget vel betyde færre busser for en række kommuner særligt nord for København, og særligt Ballerup Kommune har i de hidtidige planer stået som den helt store taber.

- Den er helt skæv, så det er en ommer, lød det fra Ballerups borgmester Jesper Würtzen (S) den 4. april.

Siden blev sparekataloget revideret nok engang, og i morgen tirsdag skal regionens politikere i trafikudvalget tage stilling til, hvordan pengene findes på bedst mulig måde.

Men heller ikke det, har skabt begejstring hos borgmesteren i Ballerup.

- Tidligere kaldte jeg det en ommer - men nu vil jeg sige, det er en helt misforstået opgave.

Politikerne skal nu tage beslutningen til videre behandling og godkendelse i henholdsvis forretningsudvalget og regionsudvalget den 12. og 19. maj.

Og inden mødet i morgen forventer formanden for udvalget Jens Mandrup, at busrute 350S bliver berørt på den ene eller anden måde.

- Der er ikke nogle nemme løsninger på det her. Og vi er også godt klar over, at en hel eller delvis nedlæggelse af buslinje 350S vil have alvorlige konsekvenser, siger Jens Mandrup, formand for Teknikudvalget i Region Hovedstaden (F) til TV 2 Lorry.

Han tilføjer.

- Men uanset hvad, så skal der spares, og det kommer til at gå ud over nogle mennesker. I den bedste af alle verdener havde jeg kunne indkræve nogle flere skattekroner for at få finansieret de busser, vi nu skal spare - men det må jeg ikke, så jeg er nødt til at skære på den kollektive trafik, desvære. 

Herunder kan du se, hvilke scenarier, der er i spil for at få besparelseskabalen til at gå op.

Uanset hvilket scenarie politikerne vælger, kan beslutningen tidligst effektueres fra december 2020.

Herunder kan du se scenarie A:

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der fra 2021 til 2024 være behov for at tilføre engangsmidler for samlet set 15 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.

Se scenarie B herunder:

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel vil der være behov for i 2021 og 2022 at tilføre engangsmidler for samlet set 14 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.

Se scenarie C herunder:

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der være behov for i 2021 at tilføre engangsmidler for op til 16 mio. kr. Ved kommunal medfinansiering kan eventuelle engangsmidler fordeles over årene frem mod kontraktudløb i 2022 eller 2023, således at de samlet set udgør 15 mio. kr. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik