Region Hovedstaden: Slut med røg i arbejdstiden

Region Hovedstaden indfører fra den 1. januar rygeforbud for sine godt 40.000 ansatte - i arbejdstiden.

Fra den 1. januar må de godt 40.000 mennesker, der arbejder for Region Hovedstaden, ikke længere snuppe en smøg i frokostpausen. Regionen indfører rygeforbud for samtlige ansatte, mens de er på arbejde.

 - Region Hovedstaden er landets største arbejdsplads i sundhedsvæsenet. Vores kerneopgave er sundhed, og når vi ved, hvor skadeligt det er at ryge, er det naturligt at være en røgfri arbejdsplads, siger regionsdirektør Svend Særkjær i en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Fra 1. januar er det slut med at ryge i arbejdstiden, hvis man arbejder for Region Hovedstaden.
Fra 1. januar er det slut med at ryge i arbejdstiden, hvis man arbejder for Region Hovedstaden.

I sagens natur arbejder rigtig mange af Region Hovedstadens 40.000 ansatte på sygehusene, og her er der allerede rygeforbud på matriklerne - der må ikke ryges på sygehusene, med mindre man er patient eller pårørende. Region Hovedstaden oplyser, at det er tre ud af fire medarbejdere, der arbejder på røgfri arbejdspladser i dag - og dermed er det altså den sidste fjerdedel, der indlemmes i rygeforbuddet til årsskiftet.

I Region Hovedstadens samarbejdsudvalg - det såkaldte MED-udvalg, tages der godt imod beslutningen.

- Vores hospitaler er allerede røgfrie som arbejdsplads, så for de fleste af medarbejderne er det ikke nyt. Nu bliver vilkårene ens for alle regionens medarbejdere, og det tror jeg, der er forståelse for. Og vi ved, at mange rygere faktisk ønsker at blive røgfri, så det er et godt personaletiltag, at der er mulighed for hjælp til rygestop, siger Kristina Robins, der er næstformand i MED-udvalget.

Inkarnerede rygere vil næppe være voldsomt begejstrede over at skulle droppe pausecigaretterne. Men Region Hovedstaden oplyser, at der i forbindelse med overgangen til røgfri arbejdsplads tilbydes rygestopkurser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik