Region Hovedstaden sender ansatte til Sri Lanka

Efter frygtelige bombeangreb sender Region Hovedstaden en læge og en sygeplejerske Sri Lanka for at tilbyde danskere hjælp.

En læge og en sygeplejerske fra Region Hovedstaden samt en krisepsykolog fra Røde Kors er mandag eftermiddag blevet sendt til den terrorramte hovedstad i Sri Lanka, Colombo.

Det sker efter, at landet søndag og mandag er blevet ramt af en stribe bombeangreb, som har kostet 290 mennesker livet - heriblandt tre danske børn. 

Det oplyser Erik Rasmussen, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, til TV 2 Lorry.

- Det er læger og sygeplejersker, der har forstand på krisehjælp. Danskere vil kunne kontakte dem, hvis de har behov for krisehjælp, siger Erik Rasmussen, der også oplyser, at der ikke er sendt sundhedspersonale fra andre regioner.

Ingen har henvendt sig endnu

Erik Rasmussen siger, at Udenrigsministeriet på baggrund af information fra rejsebureauer ved, at der er mellem 1000 og 2000 danskere i Sri Lanka lige nu. De kan få hjælp ved at henvende sig til de udsendte, der har lånt lokaler på den norske ambassade i Colombo, da Danmark ikke har ambassade i Sri Lanka.

- Man kan komme i en dag eller to. Der er ikke nogen, der har henvendt sig endnu, men de bliver dernede så længe der er brug for det.

- Mange folk har selv rejseforsikring, der involverer krisehjælp, så vi ser, hvor stor behovet er, siger Erik Rasmussen til TV 2 Lorry.

Adressen er 49, Bullers Lane, Colombo 7. Det er muligt for danskere at henvende sig i ambassadens åbningstid, der er fra klokken 8-16, oplyser Ritzau.

Tre danske søskende døde

Siden første bombeangreb i Sri Lanka søndag er 290 mennesker blevet dræbt og omkring 500 er såret. Mange er udlændinge, og blandt dem er altså også tre af den danske Bestseller-direktør, Anders Holch Povlsens, fire børn. 

Tre kirker og tre femstjernede hoteller blev ramt søndag. Senere samme dag blev de fulgt op af yderligere to eksplosioner. Mandag eksploderet en bil. 

Politiet i Sri Lanka har anholdt 24 personer i forbindelse med eksplosionerne, og landets forsvarsminister kaldte på et pressemøde angrebene for "terror". 

En talsmand for den srilankanske regering har oplyst, at politiet mener, at et international netværk har hjulpet en lokal gruppe med at udføre angrebet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik