Region Hovedstaden med nyt tiltag: Flere forsøg til barnløse par

Flere og flere har svært ved at få børn, hvilket nu får Region Hovedstaden til at komme med et forslag om at øge forsøg med reagensglasbehandling.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stiger, og jo ældre vi bliver, desto sværere bliver det at få børn.

Barnløse, som ønsker at stifte familie, kan lige nu benytte sig gratis af reagensglasbehandlinger ad tre omgange via det offentlige sundhedssystem, men det skal nu laves om.

quote Det er en stor psykisk belastning ikke at kunne få et barn på naturlig vis

Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget

Region Hovedstaden har netop godkendt en handleplan med fokus på ufrivillig barnløshed, som skal øge antallet af fertilitetsforsøg med reagensglas fra tre til seks.

Flere behandlinger øger chancer for at få børn

Ved at sætte antallet op til seks fertilitetsbehandlinger øges chancen for at føde et barn fra 64 procent til 83 procent, og det er der ifølge Region Hovedstaden brug for.

Hver femte mand og hver tiende kvinde får nemlig aldrig børn.

- Det er en stor psykisk belastning ikke at kunne få et barn på naturlig vis, fortæller Christoffer Buster Reinhard (Kons.), som formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

Han fremhæver, at kvaliteten i regionens forskning og patientbehandling på fertilitetsområdet på nuværende tidspunkt er helt i top, men at der er brug for flere tiltag, for at flere kan få opfyldt drømmen om at stifte familie.

- Hvis det ikke lykkes inden for tre behandlingsforsøg, har det været spild af ressourcer, både for de kvinder og par, der ønsker sig at få børn, og for sundhedsvæsnet. Derfor giver det mening at sætte antallet op til seks forsøg, når den lægefaglige vurdering er til det, siger Christoffer Buster Reinhardt.

På den måde kan erfaringer fra tidligere behandlingsforsøg også indgå i den videre behandling skønner Region Hovedstaden.

Fakta om fertilitetsbehandling i Danmark

Unge skal undervises i frugtbarhed

Lige nu er handleplanen med flere fertilitetsforsøg kun godkendt i Region Hovedstaden. For at undgå at Region Hovedstadens ventelister for fertilitetsbehandling eksplodere, skal de resterende fire regioner i landet blive enige om at øge antallet af forsøg med reagensglasbehandling.

Det vil dog kræve flere ressourcer, og alene i Region Hovedstaden er udgiften til seks forsøg anslået til at udgøre 13,5 millioner kroner.

Den nye handlingsplan skal også være forbyggende, og derfor ønsker Region Hovedstaden, at de unge skal undervises og klædes bedre på, når det kommer til befrugtning og ønsket om børn.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere