Region H om spareforslag: Fuldstændig uhørt

I forhandlinger om næste års økonomi foreslår regeringen massive besparelser i de danske regioner. "Fuldstændig uhørt" siger regionsrådsformand.

Lige nu forhandler regeringen næste års økonomi med de danske regioner.

I den forbindelse har regeringen præsenteret regionerne for en spareplan og et "effektiviseringsprogram", der indebærer, at regeringen over de næste tre år vil skære ti procent af pengene til oprensning af oliegrunde og busdrift fra den pulje, der hedder "regional udvikling". Det skriver Jyllands-Posten. 

Regionsformand: Store konsekvenser

Forslaget kommer oveni det omprioriteringsbidrag, der betyder, at alle regioner skal spare én procent om året på det samlede budget. 

Det forslag bliver - ikke overraskende - kritiseret af formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, Soc.dem.:

- Det er fuldstændig uhørt, at regeringen spiller ud med sparekrav som det her - et sparekrav, som vil få store konsekvenser for alle de mennesker, der bor her i hovedstadsregionen. Her i regionen vil det betyde, at vi over tre år skal spare over 80 mio. kr., særligt på kollektiv trafik og miljøområdet. Det er at trække i en helt forkert retning, siger hun.

quote Det er fuldstændig uhørt, at regeringen spiller ud med sparekrav som det her

Sophie Hæstorp Andersen, formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, Soc.dem.

Busruter i fare

Hvis sparekravet gennemføres, kan det betyde, at regionerne vil nedlægge de busruter, der fragter færrest passagerer, altså dem der typisk ligger i yderområderne. Ifølge Region Hovedstaden vil besparelserne påvirke 20 mio. passagerer, hvis besparelserne skal findes på busområdet alene.

- Det her vil bl.a. gå ud over de mange ældre, ikke mindst i yderområderne, som er helt afhængige af god kollektiv transport for at få hverdagen til at hænge sammen eller de mange patienter, der har brug for den kollektive trafik for at komme frem og tilbage til regionens hospitaler. Det får også store konsekvenser for de mange studerende, der skal til og fra deres uddannelser, siger Sophie Hæstorp Andersen, Soc.dem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik