Regeringen vil kontrollere hvem der opretter friskoler

I 150 år har danske forældre haft ret til at oprette en friskole. Nu vil regeringen og DF begrænse denne ret.

Forældre, der vil oprette en friskole, skal i fremtiden først overbevise Undervisningsministeriet om, at de er demokrater. Ellers kan de blive nægtet tilladelse til at oprette en friskole.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.

Regeringen og Dansk Folkeparti lægger dermed op til at ændre friskoleloven, så retten til at oprette en friskole begrænses. For nylig blev tilsynet med friskolerne strammet, så de skal leve op til et krav om at forberede eleverne til "frihed, folkestyre og demokrati". 

Kontrollen øges

Det skete blandt andet for at øge kontrollen med de såkaldte muslimske friskoler, skriver Jyllands-Posten. En type skoler, der blandt andet er adskillige af i hovedstadsområdet. Nu går regeringen efter retten til at oprette nye skoler.

- Vi vil sikre, at der ikke åbner nye skoler, som ikke lever op til det krav, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Jyllands-Posten.

Fremover skal kredsen bag en ny friskole sende en ansøgning til Undervisningsministeriet, hvis det står til regeringen og DF. Her skal kredsen forklare, hvordan den vil forberede eleverne til at leve i et demokrati. Hvis ministeriet ikke er overbevist, kan det undersøge personerne bag friskolen nærmere, skriver Jyllands-Posten.

Religiøse kan få afslag

Undervisningsministeren nævner som eksempel, at en skolekreds, der sætter religiøse love over verdslige love, kan få afslag på at oprette en friskole. Hun nævner også, at det kan give afslag, hvis nogen i skolekredsen tidligere har været en del af skolekredsen på en friskole, som har fået frataget statstilskuddet, fordi skolen ikke levede op til kravet om frihed og folkestyre.

Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, håber, at lovændringen vil forhindre, at der oprettes nye muslimske friskoler.

- I dag er reglerne for at oprette en friskole baseret på tillid, men desværre har nogle skoler udnyttet den tillid, siger han.

Både Socialdemokratiet og SF støtter forslaget, mens De Radikale er kritiske. Siden 1855 har danske forældre kunnet vælge at oprette en friskole som et alternativ til den offentlige folkeskole. /ritzau/

Så sent som i juli foreslog Socialdemokraterne at droppe støtten til muslimske friskoler. Se indslaget fra arkivet her:

Socialdemokraterne på Christiansborg vil droppe den offentlige støtte til muslimske friskoler. Og der er opbakning fra partifællerne på rådhuset i København

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere