Reg. H. modtager færre vacciner de næste uger - her er konsekvenserne

Ligesom de øvrige regioner modtager Region Hovedstaden færre coronavacciner fra PfizerBioNTech de kommende uge - og det har kortsigtede konsekvenser for vaccinationsprogrammet.

Danmark har i denne uge modtaget halvt så mange vaccinedoser med Pfizer BioNTechs coronavaccinen, og det kan mærkes i regionerne.

I Region Hovedstaden havde man forventet 21.000 doser fra Statens Serum Institut - men i denne uge har regionen blot modtaget lidt mere end 10.000 vacciner.

Derfor er planerne for, hvordan vaccinationsprogrammet skal fortsætte, blevet ændret.

Dermed må nogle borgere vente længere på andet stik, nye vaccinationstider udskydes og to vaccinationscentre åbnes ikke som planlagt.

Sådan lyder det fra Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Plejehjemsbeboere prioriteret højest

Det betyder, at doserne fuldt ud skal anvendes på 2. vaccination af borgere og personale, som allerede er blevet vaccineret én gang, forklarer Jonas Egebart, der er lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital og formand for Region Hovedstadens Vaccinatns-Task Force.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, for vi er egentlig klar til at vaccinerer rigtig mange flere. Med færre doser til rådighed giver vi 2. vaccine til de udsatte beboere og personale på plejehjem, som blev vaccineret med de allerførste vacciner, som vi modtog, siger han i en pressemeddelelse.

Også andre borgere, som allerede har tid til anden vaccination, bliver revaccineret som hidtil planlagt.

Frontpersonale må vente på anden dosis

Til gengæld får de manglende vaccinationsdoser konsekvenser for de borgere, som var de næste i køen, lyder det fra Region Hovedstaden.

Dermed må frontpersonale på hospitalerne, som allerede har modtaget første dosis coronavaccine, væbne sig med tålmodighed, før de modtager anden dosis.

- Vi udnytter leverancerne ned til sidste dosis, men kommer formentlig til at skulle kontakte noget af vores personale for at flytte deres sidste vaccination nogle dage frem, til vi igen har flere vacciner på lager, siger Jonas Egebart.

Regionen fastslår dog, at alt frontpersonale fortsat får anden dosis senest 42 dage efter første dosis, sådan som det følger af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Alle vaccinationstider booket - og ingen nye på vej endnu

Samtidig bliver der heller ikke åbnet op for nye vaccinationstider til borgere, som skal have første stik med vaccinen - hverken digitalt eller via telefon, lyder det.

-  Hvis du har modtaget en invitation til vaccine i eBoks eller via brev, så er invitationen stadig gældende.

- Men du må desværre væbne dig md tålmodighed, fordi der lige nu ikke er flere vacciner og dermed tider. Vi lægger først tider op, når vi ved, at vi har vaccner til det, siger Jonas Egebart.

Hvis du allerede har booket tid, skal du som planlagt møde op. Region Hovedstaden forventer, at det igen bliver muligt at booke tid i februar måned.

Nye vaccinationscentre åbnes ikke som planlagt

Som følge af de manglende vacciner har Region Hovedstaden desuden valgt at udskyde åbningen af vaccinationscentrene i Ishøj og Hillerød som planlagt.

De allerede eksisterende vaccinationscentre har desuden lukket for bookinger, indtil der kommer flere vacciner, oplyser Region Hovedstaden.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik