Protest fra hunde-fans: Herkules er en engel

TV2/Lorry brugte i går et arkivbillede af muskelhunden Herkules til en artikel om dræberhunde, der hærger i Køge - billedvalget har affødt stor kritik.

Vi kunne i går - både på nettet og i den sene udsendelse - bringe nyheden om, at flere områder omkring Køge i senere tid været hærget af løse hunde, der både dræber kaniner, katte samt råvildt. Overskriften på artiklen var 'Dræberhunde hærger Køge-området'.

På nettet brugte vi et arkivbillede af muskelhunden Herkules som illustration til nyheden. Det fremgik, at billedet var fra arkivet, men valget har ikke desto mindre gjort mange mennesker vrede - og en enkelt hundeejer meget ked af det.

8-årige Herkules, som du kan se på billedet til denne artikel, er nemlig en meget sød og blid hund - og i øvrigt bange for kaniner, fortæller hundens ejer, Kristine Thygesen.

'Det billede af ham ramte mig som en hammer. Han er verdens bedste hund - et stort bundt kærlighed. Han er stor og fjollet, og han har aldrig gjort nogen fortræd. Nyheden i går handlede blandt andet om dræbte kaniner, men selv om Herkules vejer 50 kilo, er han bange for kaniner, siger Kristine Thygesen.

Her på TV2/Lorry vil vi nødigt gøre nogen unødvendigt kede af det, så vi har nu ændret billedet i den originale artikel - og øverst kan du se lidt flere billeder af kærlighedsbundtet Herkules. Du kan også se det billede, vi brugte i går.

Kristine Thygesen oplyser, at Herkules er en blanding af amerikansk bulldog og rottweiler - og at han kun går med mundkurv, fordi loven kræver det.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

politi 112 politibil

Stort fald i kriminalitet begået af indvandrere i nordsjællandsk kommune

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

david pedersen

Interesseorganisation for anbragte oplever hårdhændede metoder flere steder

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere