En besparelse på 10,5 milliarder kroner, bedre medarbejdertilfredshed, bedre patientsikkerhed, mere effektive professor og arbejdsgange samt bedre behandlingsforløb.
Forventningerne til Region Hovedstadens nye elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, fejler ikke noget. Men det gør måden, man er nået frem til dem på, mener professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
Jo mere, jeg læser i business casen, jo mere forundres jeg over, at (...) Region Hovedstaden, vælger et it-system og efterfølgende træffer vidtgående beslutninger om hvad der skal ske med det på baggrund af et datafrit beslutningsgrundlag
Dagens Medicin har fået aktindsigt i den business case, som regionen har udarbejdet for at klæde regionspolitikerne på, og som skal bruges til at holde øje med om implementeringen går som den skal. Og den er – ifølge Jes Søgaard – blottet for tal, der underbygger ambitionerne.
Og dermed er målet om en besparelse på 10,5 millirder kroner i bedste fald tvivlsomt.
- Jo mere, jeg læser i business casen, jo mere forundres jeg over, at landets største sundhedsorganisation, Region Hovedstaden, vælger et it-system og efterfølgende træffer vidtgående beslutninger om hvad der skal ske med det på baggrund af et datafrit beslutningsgrundlag, siger han til fagbladet.
Dirketør: Ikke "fuldstændig datadrevet"
Ifølge Jes Søgaard havde man let kunnet samle erfaringer op om hvor længe en implementering tager og hvilke konsekvenser, det vil have, hvis man skærer ned på antallet af lægesekretærer. Det findes der erfaringer med, som kunne være inddraget.
Direktør for Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg, erkender over for Dagens Medicin, at modellen ikke er ”fuldstændig datadrevet”. Det betyder dog ikke, at man slet ikke arbejder med data, understreger han.
- Alle hospitaler definerer således et gevinstrealiseringsarbejde, som skal medvirke til, at gevinsterne i praksis vil blive hjemtaget, hvad enten det bliver af regionen som et hele eller af hospitalet selv, skriver han i en mail til fagbladet.
Med andre ord: Besparelserne bliver hentet hjem.
Sundhedsplatformen er senest rullet ud på Amager og Hvidovre, Nordsjællands og Bornholms Hospitaler og ventes samlet at komme til at koste 2,1 milliarder kroner.
