Privathospitaler skal hjælpe region med venteliste-pukkel fra coronaepidemi

Region Hovedstaden vil sende patienter til behandling og udredning privathospitaler i forsøg på at efterleve de nu suspenderede patientrettigheder.

En ny aftale i Region Hovedstaden sørger for, at der nu bliver taget hul på den pukkel af patienter, der har fået udskudt operationer og behandlinger på grund af corona-epidemien.

Et bredt politisk flertal i regionsrådet har besluttet at genoptage henvisningerne til de private hospitaler, som siden marts har været sat på pause for at sikre kapaciteten til behandling af corona-patienter.

Dermed vil patienter igen blive tilbudt henvisning til et privathospital, når det offentlige sundhedsvæsen ikke selv kan tilbyde udredning og behandling indenfor 30 dage, som patientrettighederne foreskriver.

- Nu begynder sundhedsvæsenet at åbne op stille og roligt, og vi skal i gang med andre behandlinger end corona-behandlinger. Der er privathospitalerne en central del af sundhedsvæsnet. Derfor er jeg rigtig glad for, at patienterne nu for mulighed for også at få behandling på private hospitaler i stedet for at ventelisterne bare hober sig op i den her tid, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), til TV 2 Lorry.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K).
Formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K).
Foto: TV 2 Kosmopol

Flest muligt skal udredes og behandles

Selvom patientrettighederne, der blev suspenderet i midten af marts måned, fortsat ikke er genindsat, skal genoptagelserne af henvisninger til private hospitaler ses som et forsøg på at prøve at efterleve rettighederne.

- Flest muligt patienter skal udredes og behandles hurtigt, og derfor giver det god mening at bruge alle ressourcer i sundhedsvæsnet, så vi hurtigst muligt kommer i fulde omdrejninger. Aftalen med de private hospitaler gør, at vi får 'alle mand på dæk', og det er rigtigt vigtigt for patienterne, siger Christoffer Buster Reinhardt.

I aftalen med privathospitalerne, repræsenteret af foreningen Sundhed Danmark, er der taget højde for, at der fortsat skal være nok sundhedsfagligt personale til at bemande regionens hospitaler.

- Med den her aftale sikrer vi, at fokus er på at patienterne får behandling hurtigst muligt. Ikke om det er på et offentligt eller privat hospital. Der er mange medarbejdere som både arbejder i det offentlige og private, og vi skal samarbejde om at give patienterne den bedste og hurtigste behandling, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Ifølge Region Hovedstaden vener 8.250 patienter på at blive behandlet. Ifølge Sundhed Danmark henviste Region Hovedstaden omkring 5.000 patienter til privathospitalerne i januar måned.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik