Priserne for metro, bus og tog stiger

Den årlige regulering af taksterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet træder i kraft den 17. januar 2016. Priserne for metro, bus og tog stiger i gennemsnit med 1,8 procent.

Trafikselskaberne i hovedstaden - Metroselskabet, Movia og DSB - har besluttet, at prisen for kontantbilletter, mobilbilletter, City Pass, 24 timers billet og rejsekort forbliver uændret, mens prisen på periodekort og Flex Card stiger.

Du kan se, hvor meget prisen stiger på de forskellige billettyper i linket her.

Prisen på periodekort og FlexCard stiger

Prisen for periodekort til voksne stiger med mellem 5 og 50 kr. om måneden, mens periodekort til børn stiger med mellem 5 og 25 kr. om måneden.

For eksempel stiger et 3-zoners periodekort til voksne fra 510 kr. til 525 kr. Alle zoner stiger fra 1.335 kr. til 1.385 kr. om måneden.

Et 2-zoners FlexCard, som er gyldigt i 7 dage stiger fra 250 kr. til 260 kr.

For et 30 dages FlexCard i 2 zoner stiger prisen fra 450 kr. til 465 kr.

Takstreguleringen træder i kraft søndag den 17. januar 2016.

Derfor stiger prisen

Takststigningsloftet for 2016 er af Trafik- og Byggestyrelsen fastsat til at være maksimalt 1,8 procent. Prisreguleringen sker som led i den almindelige prisudvikling, hvor taksterne reguleres en gang om året.

Den generelle inflation i Danmark ventes at ligge på cirka 1,5 procent i 2016.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Ny Ellebjerg. Olivas Borehoved 06. Foto Metroselskabet

Boremaskiner krydser byen - denne gang over jorden

elbusser københavn frederiksberg

14 buslinjer omlægges til el i 2022 – heriblandt to travle ruter i København

Sne veje

Flere trafikuheld i aftes - pas på isglatte veje her til morgen

øresund helsingør helsingborg

Skåne vil bygge fire tunneler mellem Helsingør og Helsingborg

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere