Prisen på vand fordoblet på få år

Roskilde Forsynings overgang til aktieselskab fører til endnu en markant prisstigning på vand. Det skriver DAGBLADET Roskilde. Fra nytår stiger taksten efter alt at dømme med 28 procent, fra 13,87 kroner til 18,15 kroner for 1000 liter.      

Disse priser er eksklusiv moms, men inklusiv statsafgift. Renser man priserne for afgifter, er de steget fra seks kroner til 13,15 kroner på seks-syv år.

Direktør i Roskilde Forsyning A/S, Torben Christiansen, forklarer den markante stigning gennem de senere år med, at prisen på vand i Roskilde har ligget i underkanten af, hvad den burde.

- Derfor har prisen på det sidste fået 50 øre eller en krone oveni hvert år, siger Torben Christiansen, som tilføjer, at prisen nu afspejler de reelle udgifter.

Den aktuelle stigning skyldes ifølge Torben Christiansen, at vandforsyningen er blevet lagt over i et aktieselskab.

- Nu skal taksterne indeholde den afskrivning, der er. Tidligere har vi taget de store investeringer og forudsat, at der ikke var nogle store projekter de efterfølgende år, men når vi er et aktieselskab, skal vi gøre afskrivningen op og lægge den på taksterne. Alternativet ville være at skrive selskabets værdi ned, siger Torben Christiansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik