Presset stiger: Sygeplejersker tvinges til at arbejde med coronapatienter

For få sygeplejersker melder sig frivilligt til arbejdet med coronapatienter. Derfor bliver adskillige sygeplejersker nu beordret på covid-19-afsnit.

"Der er i disse dage en meget trykket stemning på min arbejdsplads, hvor en kær kollega i dag er blevet ringet op på sin fridag med beskeden om at hun fra på onsdag skal møde på det nyåbnede corona-afsnit på Glostrup Hospital. En eller flere af os vil sikkert snart følge efter, for der skal bruges i alt 68 sygeplejersker til at passe de patienter, der i uhyggelig stigende grad vælter ind."

Sådan skriver sygeplejerske Susse Skalsted Rasmussen på Facebook i et opslag, der er delt 13.000 gange. Hendes pointe er at få os alle til at forstå alvoren og til at passe på.

Men hun gør også opmærksom på den barske situation, der gælder for sundhedspersonalet, som nu i stigende grad tvinges til at tage ekstra vagter - og at nogle af dem bliver flyttet for at passe corona-patienter.

Dag for dag stiger antallet af indlagte. Ifølge Statens Serum Institut nåede det lørdag op på 606 indlagte med covid 19 - en stigning på 38 i forhold til fredag. Behovet for at flytte personale til coronaafsnittene stiger konstant.

quote Det er ikke længere frivilligt. At man er bange for at blive smittet, at man får meget længere til arbejde, at man ikke er i træning med at passe den slags patienter er ikke nogen undskyldning.

Susse Skalsted Rasmussen, sygeplejerske

"Det er ikke længere frivilligt. At man er bange for at blive smittet, at man får meget længere til arbejde, at man ikke er i træning med at passe den slags patienter er ikke nogen undskyldning. Så alvorligt er det. Flere har symptomer på stress, og det er lang tid siden, at der har været en arbejdsdag uden at mindst en kollega har grædt," skriver Susse Skalsted Rasmussen.

Brød sammen i tårer

En lignede situation udspillede sig fredag eftermiddag på Rigshospitalet. På Anæstesi- og Operationsklinikken - HovedOrtoCentret (HOC) regnede sygeplejerskerne med, at der skulle vælges én anæstesisygeplejerske og én operationssygeplejerske til at arbejde med Covid-19-patienter.

Fredag eftermiddag kom der besked fra ledelsen om, at tallet var opjusteret til fire anæstesisygeplejersker og otte operationssygeplejersker, som alle kan regne med at skulle arbejde hen over julen - mens andre kan imødese ekstravagter på deres egen afdeling, fordi den nu også mangler personale.

Situationen fik adskillige ansatte til at bryde sammen i tårer. 

Tilbage på Gentofte Hospital siger Susse Skalsted Rasmussen til TV 2 Lorry, at hun ikke mener, at hendes ledelse kan kritiseres. 

- Mit opslag er ikke ment som en kritik af, at vi bliver prikket. Det skal jo gøres. Det er en opfordring til folk - alle - om, at man skal passe på, understreger hun.

Vi føler os ikke kompetente

Men når man tager en uddannelse som sygeplejerske, så må man vel have en idé om, at man kan komme til at opleve den slags?

- Ja selvfølgelig. Vi har da et ansvar, som vi i bund og grund har sagt ja til. Men man forestiller sig da ikke, at det kommer til at ske. Vi tror ikke på, at der kommer en krig eller en naturkatastrofe. Men det er der, vi er ved at være nu. Og vi føler os ikke kompetente, forklarer Susse Skalsted Rasmussen.

Hun har i 16 år arbejdet på et gigtambulatorium, hvor arbejdstiden er fra 8 til 15.30.

- Man kan ikke lade være med at blive bange for, om man overhovedet kan finde ud af det. Vi er ikke vant til at passe sengepatienter. Og endelig er der det praktiske - hvis man ikke har bil og skal arbejde på et andet sygehus, eller man er usikker på, om man kan nå at hente børn og så videre, forklarer hun.

Susse Skalsted Rasmussen tilføjer - og det samme gør kilder på Rigshospitalet, som TV 2 Lorry har talt med, at der også kan være sygeplejersker, som er bekymrede for smitten.

- Nogle er nervøse for selv at blive smittet - andre fordi de kan risikere at tage den med hjem og give den videre - det har man jo ikke lyst til, forklarer Susse Skalsted Rasmussen.

Ny beredskabsaftale på plads

Sent fredag eftermiddag indgik Region Hovedstaden og Dansk Sygeplejeråd en ny beredskabsaftale.

Den indebærer, at sygeplejersker får højere tillæg for at blive flyttet, end det, der var tilfældet før. Blandt andet får sygeplejerskerne 3.000 kroner om måneden ekstra, hvis de tilmelder sig beredskabet, og for hver gang de flyttes frem eller tilbage mellem deres egen afdeling og et coronaafsnit, modtager de 1.500 kroner.

Hvis man ikke melder sig frivilligt, men bliver "prikket", som det hedder på sygehusene, så modtager man de samme tillæg.

Endelig får sygeplejersker, der skal oplære andre i at passe coronapatienter nu også tillæg, og aftalerne om kompensation for fridage, der bliver inddraget er også forbedret.

Alligevel er der mange, der bliver "prikket" - altså tvunget til at gå i coronaberedskab. Dansk Sygeplejeråd gik ellers ind i forhandlingerne med en ambition om, at medlemmerne ikke skulle kunne tvinges til at være en del af corona-beredskabet.

- Det er ikke acceptabelt, at sygeplejersker tvinges i beredskabet, hed det for eksempel i et Facebook-opslag fra 14. december fra Dansk Sygeplejeråd.

Men sådan endte det jo ikke. Man kan tvinges?

- Princippet om frivillighed er styrket. Aftalen bygger på frivillighed. Og hvis ikke det lykkes at finde folk til beredskabet ad frivillighedens vej, så skal man have fat i de tillidsvalgte for at finde andre veje, siger Kristina Robins, der er formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

quote I sidste ende træder ledelsesretten i kraft. Arbejdsgiver vil kunne kalde det arbejdsvægring, og det kan føre til, at man bliver bortvist

Kristina Robins, Formand, Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden

Men kan man fyres?

- I sidste ende træder ledelsesretten i kraft. Arbejdsgiver vil kunne kalde det arbejdsvægring, og det kan føre til, at man bliver bortvist. Og derfor skal vi ikke ud i det. Vi skal passe så godt på vores medlemmer, at de ikke kommer derud. Og håbet for mig er da, at sygeplejersker vil melde sig frivilligt, fordi vi nu har en bedre aftale. Alle ved, at det ikke er godt at blive tvunget, forklarer Kristina Robins.

Risiko for stress

Kristina Robins understreger, at sygeplejerskerne generelt er trætte nu, fordi hele situationen i forhold til corona-epidemien er en kæmpe byrde.

- Og her er elementet om kompetencer, noget, man skal tage dybt alvorligt. Når man ikke føler sig kompetent, så er der en risiko for fejl, og det er en kæmpe stressfaktor, som vi ikke kan leve med, siger Kristina Robins.

Hun tror samtidig, at fordi julen står for døren, er det sværere at få folk til at melde sig frivilligt, og at den situation kan ændre sig, når julen er overstået.

Kristina Robins mener, at aftalen er en klar forbedring for mange sygeplejersker. Men der er også dem, der ikke får gavn af dem. Det er for eksempel dem, der skal løbe hurtigere og tage ekstravagter, fordi nogle af deres kolleger er blevet flyttet til arbejdet med coronapatienter. 

Taknemmelig formand

I Region Hovedstaden er der tilfredshed med den aftale, der er indgået. På regionens hjemmeside kommenterer regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen aftalen således:

- Jeg ved, at personalet er dødtrætte af corona, og bare gerne ville have lov til at holde en fredelig jul med deres familier, så derfor er jeg meget taknemmelig for, at der er medarbejdere, der melder sig og tager endnu en ekstra tørn. Og selvfølgelig skal de have en passende honorering for det, siger hun.

Den nye beredskabsaftale blev indgået med tilbagevirkende kraft fra 15. december og gælder frem til 31. maj 2021.







Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Michael Ziegler

Borgmester frygter for ny nedlukning: Nu kommer han med appel til borgerne

Torstorp Skole, Høje-Taastrup Kommune

Smitte lukker skole - forældre stod uden tilbud om nødpasning

Viceskoleleder Ishøj

Efter månedsvis med hjemmeskole og lukkede butikker - i dag genåbnede Ishøj

Lis 1

I dag åbner Lis sin frokostrestaurant: - Min mave bobler over af sommerfugle

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere