Presset på kviktest stiger: Flere teststeder ændres fra i dag

Frem mod jul forventer Copenhagen Medical et stigende pres på testcentrene, og derfor indfører de nu en række ændringer, der påvirker dem, der skal vaccineres.

Test, vacciner og lange køer.

Danskerne er ved at varme op til juledagene, hvor familien samles. Den skulle nødig blive ødelagt af en omgang corona-syge.

Den gode nyhed er da også, at mange danskere lader sig teste og vaccinere. Så meget at en af landets førende private aktører inden for kviktest og vaccinationer - Copenhagen Medical - er nødt til rette til i deres testkapacitet.

Sådan omlægges kapaciteten i en række af Copenhagen Medicals store centre i København

Forum.

De borgere, der har bestilt vaccinetid i Forum mandag d. 20.12. fastholder deres tid og deres sted.


Fra tirsdag morgen d. 21.12. er Forum alene kviktestcenter. Borgere, der har bestilt vaccinetid i Forum efter mandag henvises til Fælledparken. De borgere, det omhandler får en personlig SMS om ændringen.


Fremover kan man ikke bestille vaccinetid i Forum, der overgår til kun at være kviktestcenter.


Ofelia Plads

De borgere, der har bestilt vaccinetid på Ofelia Plads fra mandag d. 20.12. kl.8.00 beholder deres tid, men skal vaccineres i Fælledparken. De borgere det omhandler, får en personlig SMS om ændringen.


Fremover kan man ikke bestille vaccinetid på Ofelia Plads, der overgår til kun at være kviktest-center.


Fælledparken

De borgere, der har bestilt vaccinetid i Fælledparken bliver ikke berørt. Der kan også fremover bestilles vaccinetid i Fælledparken.


Nørreport

De borgere, der har bestilt vaccinetid på Nørreport vaccineres efter planen til og med onsdag d. 22. december. Herefter flyttes vaccinestedet til Fælledparken.


De borgere det omhandler, får en personlig SMS om ændringen.


Det betyder helt konkret, at det store vaccinetelt på Ofelia Plads allerede fra mandag vil overgå til kun at være testcenter, ligesom testcenteret i Forum fra på tirsdag også udelukkende vil være kviktestcenter.

- Der er stort pres på testcentrene og behov for mere kapacitet. Samtidig kan vi efter at have vaccineret nogle dage optimere en lang række processer, så det er muligt for os at vaccinere rigtig mange borgere i det store telt i Fælledparken, siger pressechef i Copenhagen Medical Trine Baadsgaard. Hun uddyber:

- Det giver derfor ikke mening at have store vaccinelokationer stående, når vi kan vaccinere rigtig mange i Fælledparken, og der samtidig er så stort pres på testcentrene. Derfor ændrer vi det.

Ændringerne kommer til at få betydning for de borgere, der har bestilt tid til vaccine i et af de to store telte. Deres vaccinetid bevares, men vaccinationsstedet flyttes nu til Fælledparken. Copenhagen Medical oplyser, at de berørte nok skal få en personlig besked på sms.

- Vi beklager de ulemper, det har for nogle borgere, men vi mener, det er det rigtigste at reagere hurtigt på at ændre kapaciteten efter det behov, borgerne har, siger Trine Baadsgaard.

Ifølge pressechefen så er man også i gang med at kigge på kvikteststederne i andre af Region Hovedstadens kommuner for at se, om man kan imødekommende det stadigt stigende behov for kviktest.

- I Gentofte har vi lige sat et nyt stort telt op, i Holte er vi i gang med at sætte et telt op, og I Furesø og Helsingør er vi også i gang med at flytte til et større sted, siger Trine Baadsgaard til TV 2 Lorry.

Hun oplyser samtidig, at der foregår en daglig tilpasning, som man kan holde sig opdateret om på Copenhagen Medicals hjemmeside.

Hvad betyder corona-smitten for julen? Det har vi spurgt folk om. Se hvad de svarede i videoen her:

For mange familier betyder corona ændring af juleplanerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik