Politiets gode råd: Det skal du gøre under en storm

Politiet har lavet en liste med gode råd til, hvordan man bedst agerer både før og under en storm.

At færdes ude under en storm kan være livsfarligt, da tagsten kan blæse ned, og træer og stilladser kan vælte.

Derfor opfordrer politiet til, at man tager sig nogle forholdsregler, når Ingolf blæser ind over regionen.

Politiet har lavet en liste med gode råd til, hvordan man kan forberede sig til en storm, og hvordan man bør opføre sig under en storm.

Forbered dig til en storm

* Lyt til vejrudsigten og følg myndighedernes anvisninger.
* Fjern alle løse genstande omkring huset, eksempelvis havemøbler, byggematerialer og trampoliner.
* Fastgør det, du ikke kan fjerne. Fjern knækkede og visne grene, som kan være farlige, hvis de falder ned. Afstiv stilladser og andre svage konstruktioner.
* Luk alle døre, vinduer og porte forsvarligt.
* Parker ikke din bil i nærheden af høje huse eller under træer. Undgå især læsiden.
* Hvis varslet omfatter kraftig regn eller forhøjet vandstand langs kysten hvor du bor, bør du overveje at forberede dig på oversvømmelser.

Kilde: Ritzau/Politi

Sådan skal du forholde dig under stormen

* Hold dig indendørs.
* Gå ikke ud under stormen for at fjerne løse ting, afdække et skadet tag eller lignende.
* Lyt til nyhedsudsendelserne og følg myndighedernes vejledning.

Hvis du alligevel skal bevæge dig ud:
* Undersøg trafiksituationen. Veje kan blive spærret og broer kan lukke.
* Tjek om politiet fraråder unødig udkørsel.
* Undgå at færdes i skovområder og på broer.

Kilde: Ritzau/Politi

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik