Politiet søger ofre for voldtægter begået af denne mand

- Dette er ikke et opslag, der er behageligt at skrive, men det er et opslag, der er nødvendigt at skrive. Det handler om voldtægt, skriver politiet.

Nordsjællands Politi efterforsker for tiden en uhyggelig sag, der omhandler en 32-årig mand, som er sigtet for at have voldtaget tre kvinder.

Manden blev anholdt i sidste uge under en større politiaktion og blev efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger. Siden da er politiet gået i gang med at efterforske sagerne, som muligvis tæller endnu flere end de tre, som manden foreløbig er sigtet i.

Særlige karakteristika

Af samme årsag søger politiet nu på Facebook efter voldtægtsofre, der kan genkende signalementet af den 32-årige formodede gerningsmand, som er af bosnisk oprindelse og har flere særlige karakteristika. 

- Dette er ikke et opslag, der er behageligt at skrive, men det er et opslag, der er nødvendigt at skrive. Det handler om voldtægt, indleder Nordsjællands Politi deres opslag på Facebook.

- Helt konkret handler det om, at vi for tiden har en mand varetægtsfængslet, sigtet for tre voldtægter begået i henholdsvis Kolding i juni samt i Frederiksværk og Hundested i september. Opslaget her skal hjælpe os med at finde ud af, om manden skal sigtes for flere forhold, skriver politiet.

- Vores erfaringer fra lignende sager fortæller os nemlig, at når vi har anholdt en formodet voldtægtsmand, så har andre ofre efterfølgende henvendt sig til os, når de har hørt om anholdelsen. Derfor får I her et signalement af manden:

Signalement af formodet serie-voldtægtsmand

  • • Mand af bosnisk oprindelse
  • • 32 år
  • • Cirka 175 cm høj
  • • Spinkel af bygning
  • • Mørkt kort hår, der er kortere i siderne end på toppen
  • • Tatoveret på venstre side af halsen med navnet Betina
  • • Sort plet under højre øje
  • • Kan have kaldt sig Benjamin
Kilde: Nordsjællands Politi

 -Hvis manden har udsat dig for en voldtægt eller et andet seksuelt overgreb, så tøv ikke ét sekund med at kontakte os.

- Det samme råd gælder i øvrigt helt generelt: Hvis du bliver udsat for voldtægt eller et andet seksuelt overgreb, så anmeld det. Der kan være rigtig mange barrierer for at anmelde en voldtægt, som for eksempel tvivl, skyld, skam eller manglende tro på, at det nytter. Men voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, som vi opfordrer til, at du anmelder.

Du kan læse mere om, hvornår, hvorfor og hvordan, du skal anmelde en voldtægt på www.anmeldvoldtaegt.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik