Politiet frygter halloween: Vælg ikke et klovnekostume

Klovnedragten er ikke den mest velvalgte udklædning til halloween i år. I hvert fald mener politiet, at man bør lade den røde næse blive hjemme.

Iført klovnekostumer med uhyggelige ansigter, måske endda bevæbnet med køller, økser eller knive skræmmer de
almindelige mennesker fra vid og sans.

quote Folk må ikke føle, at de bliver overfaldet. Vi har haft flere henvendelser på det seneste fra folk, der ser klovne og bliver bekymrede

Vagthavende ved Nordsjællands Politi

Fænomenet kaldes 'Creepy Clowns' (skræmmende klovne, red.) eller 'Killer Clowns' (dræberklovne, red.) og kommer fra USA.

Men tendensen har bredt sig til hovedstadsområdet, hvor der har været adskillige tilfælde blandt andet i Solrød, Høje-Taastrup, Hvidovre, Frederikssund og Hillerød.

Det får nu Nordsjællands Politi til at råbe vagt i gevær før halloween.

- På mandag er det Halloween, og derfor sidder der måske nogen og tænker: ”Må jeg klæde mig ud som klovn på mandag eller til Halloween-fest i weekenden?” Og svaret er, at det må du gerne. Men vi foretrækker og anbefaler, at du i år vælger et andet kostume, skriver politiet i en opdatering på Facebook fredag eftermiddag. 

Hvis du alligevel insisterer på at være klovn, så rådes du til at tage dragten med i tasken, og først skifte ved ankomsten til festen. 

Det er ikke ulovligt at klæde sig ud som klovn, men det er forbudt at virke truende overfor andre folk.  

Hvor grænsen går mellem uhyggelig og truende, lovlig og ulovlig, er dog ikke lige sådan at udpege. 

- Vi ved godt, at det halloween, og at man skal være uhyggelig, men vi anbefaler bare, at man tænker sig om, fortæller vagthavende ved Nordsjælland Politi til TV 2 Lorry. 

- Folk må ikke føle, at de bliver overfaldet. Vi har haft flere henvendelser på det seneste fra folk, der ser klovne og bliver bekymrede, så måske man bør vælge et andet kostume i år, ellers vente med at klæde om. Heldigvis forbinder de fleste dog stadig klovne med et godt grin stadig, siger han. 

På Facebook anbefaler politiet ligeledes alle forældre til at tage en snak med deres børn før løjerne går løs. 

Hele opdateringen kan læses her. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

skunkgartneri herringløse

Særlig duft fik snusfornuftige betjente på sporet - skunklaboratorium med 347 planter afsløret

Retten i Roskilde.

Mand erkender forsøg på voldtægt af børn via datingside

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedsklinik er nu sigtet 11 gange

blå blink

Politi og helikopter rykker ud til alvorlig ulykke på gård

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere