Patienter utilfredse med Region Hovedstadens akutmodtagelser

I en ny national undersøgelse ligger akutmodtagelserne i Region Hovedstaden lavest, når det kommer til patienternes tilfredshed.

Hvert år spørger Region Hovedstaden patienterne om, hvor tilfredse de er med deres oplevelser i regionens akutmodtagelser.

quote Det er naturligvis utilfredsstillende for mig, at vi ligger lavest i Danmark.

Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Konservative.

I den nye rapport "Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser” for 2018 ligger Region Hovedstaden lavest placeret blandt de fem regioner, når det handler om patienternes tilfredshed med akutmodtagelserne.

Region Hovedstaden er lavest placeret, når det handler om patienternes tilfredshed med deres oplevelser i akutmodtagelserne. Kilde: LUP 2018.
Region Hovedstaden er lavest placeret, når det handler om patienternes tilfredshed med deres oplevelser i akutmodtagelserne. Kilde: LUP 2018.
Foto: Jakob Lange - TV 2 Lorry

Det er en placering, som formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden mener, der skal rettes op på. 

- Det er naturligvis utilfredsstillende for mig, at vi ligger lavest i Danmark. Min politiske ambition det er, at patienterne på akutmodtagelserne skal være de mest tilfredse i hele Danmark. Det synes jeg ikke kan være til diskussion, siger Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Konservative til TV 2 Lorry.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver bedre til at informere om ventetider i akutmodtagelserne – at skulle sidde og vente tre, fire, fem, seks timers nogle gange på at få hjælp– det er jo ikke holdbart. Derfor har vi nu afsat 40 millioner kroner til at få flere speciallæger i front, siger han.

Video: Formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt, fortæller, hvad han mener om regionens placering. 

Hvornår kan patienter reelt opleve den her forbedring?

- Pengene er allerede ude og arbejde på hospitalerne. De har fået 40 millioner i år, de får også 40 millioner næste år og året efter. Jeg håber allerede, at hospitalerne tager pengene i brug nu, for de er der, og jeg håber virkelig på, at det kommer til at forbedre patienters oplevelse af akutmodtagelserne, tilføjer han.

Få mere information om undersøgelsen her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik