Oversvømmelser slog alle rekorder for beredskab

Stormen Bodil og den medfølgende høje vandstand, der i Roskilde Fjord nåede mere end to meter over dagligt vande, blev en hidtil uset udfordring for Roskilde Brandvæsen. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Beredskabet havde i alt 600 mand ude for at hjælpe omkring 200 huse i et område på halvanden kvadratkilometer i Jyllinge Nordmark, der var det klart hårdest ramte område. Alt i 30-50 centimeters højde var ødelagt, og beredskabschefen har aldrig været ude for noget lignende.

- Det tror jeg faktisk ikke, Danmark har overhovedet. Det var helt exceptionelt, siger Carsten Iversen.

- Jeg var ikke med i Seest, da fyrværkerifabrikken sprang i luften, men jeg vil tro, det her er gange to. Jeg tror, der er dobbelt så mange huse, der er ødelagt i Jyllinge Nordmark, siger Carsten Iversen.

Det lokale beredskab fik hjælp fra kolleger i hele landet samt Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet, skriver DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik