Overlæge og mor opfordrer særlig gruppe børn og unge til at blive undersøgt for farlig sygdom

Danmark har været “rigtig dårlige” til at opdage arveligt forhøjet kolesterol - men på Rigshospitalet oplever man nu en tidobling i børn, der henvises med den alvorlige sygdom. 

Har du forhøjet kolesterol, og har du et barn, bør du lade det barn undersøge.

Sådan lyder opfordringen fra Allan Meldgaard Lund, der er overlæge fra BørneUngeAfdelingen og Center for Medfødte Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet. 

- Der er 50 procents risiko for, at dit barn også har forhøjet kolesterol, hvis du også har det. Og man kan forhindre flere sygdomstegn som blodpropper, hvis man starter tidligt med behandling, siger Allan Meldgaard Lund til TV 2 Lorry. 

quote Børnene havde ingen sygdomstegn, og det er jo det, der er det store problem

Natasha Fauerby

Den klare besked kommer i kølvandet på, at Rigshospitalet lige nu oplever en kraftig stigning i antallet af børn, der bliver henvist med arveligt forhøjet kolesterol.

Mens Rigshospitalet for ti år siden kun fulgte ganske få børn - maksimalt 10 - med arveligt forhøjet kolesterol, drejer det sig nu om 100 patienter. 

Estimatet er, at omkring 30.000 danskere har arveligt forhøjet kolesterol, og heraf er måske omkring 3.800 under 18 år.

Allan Meldgaard Lund
Allan Meldgaard Lund
Foto: Privat

Tre børn har arvet sygdom

Tre af dem er Natasha Fauerbys tre børn Villads, Pelle og Molly på henholdsvis 12, ni og fem år fra Virum. 

37-årige Natasha Fauerby selv fik konstateret arveligt forhøjet kolesterol, da hun var 30 år gammel. Hun havde ingen sygdomstegn og var ikke overvægtigt. 

Efterfølgende opfordrede en læge Natasha Fauerby til at tilskynde søskende og børn til også at blive testet. Hendes lillebror og tre børn fik derefter alle konstateret arveligt forhøjet kolesterol. 

- Børnene havde ingen sygdomstegn, og det er jo det, der er det store problem, siger Natasha Fauerby. 

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

Arveligt forhøjet kolesterol

Hun fortæller, at alle tre børn begyndte i medicinbehandling på Rigshospitalet i 2018. Foruden besøgene på hospitalet mærker børnene i dag dog ikke den store forskel i hverdagene. 

- Vi vælger hjertesundkost på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Den er der nok meget få, der følger slavisk med alle de nemme kalorier, der er til rådighed i dag.

- Men uden at være fanatiske bestemmer vi meget, hvilken mad børnene spiser, og at de skal dyrke motion ved siden af, siger Natasha Fauerby. 

Hun har netop oprettet Facebook-gruppen Familiær Hyperkolesterolæmi Danmark for at mødes med ligesindede. Her er alle med arveligt forhøjet kolesterol velkomne til at melde sing ind. 

Natasha Fauerby opdordrer samtidig alle børn til personer med arveligt forhøjet kolesterol om at lade sig undersøge. 

For dårlige i Danmark

Arveligt forhøjet kolesterol er en alvorlig sygdom. Risikoen for at få en blodprop i hjertet er således 13 gange højere end hvis eksempelvis ældre mennesker får konstateret forhøjet kolesterol som følge af for lidt motion og overvægt. 

Og når lande som Norge og Holland i mange år aktivt har opsporet familiemedlemmer for at afværge sygdomstegn ved at behandle børn og unge i en tidlig alder, kan det undre, at Danmark først for få år siden er begyndt på det samme. 

Det erkender overlæge Allan Meldgaard Lund. 

- Vi har virkelig været rigtig rigtig dårlige. Holland har været i gang i 30-40 år. Vi gjort det en lille smule på Rigshospitalet, men det er, når vi tilfældigt har opdaget børn med arveligt forhøjet kolesterol. Studier fra Holland viser, at behandling af børn fra otte års-alderen har betydet, at ingen af dem i voksenalderen har oplevet sygdomstegn, siger han.

Men hvis sygdommen er så relativ alvorlig, og effekterne af tidlig opsporing af familiemedlemmer er så gode, hvorfor i alverden har vi så ikke gjort noget mere af det herhjemme?

- Det er ikke kommet ind på lystavlen. Holland og Norge kender i dag 90 procent af børn og unge med arveligt forhøjet kolesterol. Vi kender kun tre til fem procent.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

Sådan behandles børn

Frygt for statin kan være årsag

Allan Meldgaard Lund mener, at en af årsagerne til den træge opsporing i Danmark muligvis kan findes i den megen debat om de kolesterolsænkende statiner. 

- Der har nok været en angst og frygt for statin. Mange troede, det havde bivirkninger. At det kunne gribe ind i børns udvikling, men det er alt sammen afvist, siger Allan Meldgaard Lund. 

I løbet af efteråret vil en ny database gå i luften. Den skal finde og følge de patienter, der har tendens til forhøjet kolesterol. Derfor er den føromtalte opfordring til børn af forældre med forhøjet kolesterol så vigtig, således at flere kan komme i databasen, mener Allan Meldgaard Lund. 

Kan man selv gøre noget for at blive opmærksom på arveligt forhøjet kolesterol?

Der er ingen symptomer i barndommen. For 95 procent er der intet at se. Børnene vil være helt normale, så det er kun familie-historierne, der kan hjælpe dig, siger Allan Meldgaard Lund. 

Det er de 12 lipidklinikker på sygehuse landet over, der kan undersøge børn for arveligt forhøjet kolesterol. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

artikelfoto01

playNu kan 85-årige Jenny give den gas: Fitnesscenter bliver ældrevenligt

Sundhedsmyndighedernes anden storskala-vaccinedag

Her er tre gode råd til at undgå kø til corona-vaccination

Adeas Care

Privathospital får påbud på grund af fejl og mangler

nadia ljungberg lodret

Vaccineret sygeplejerskes coronapas udløber måske snart: "Jeg savner klar besked"

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere