Overblik: Se hvor tit din daginstitution lukker

Der er stor spredning på, hvor mange lukkedage om året daginstitutionerne har. Se forskellen på kommunerne her.

Fra 1 til 17 dage om året. Så stor er spredningen i TV 2 Lorrys sendeområde, når det gælder hvor ofte daginstitutionerne har lukket på almindelige hverdage.

Det viser en ny undersøgelse fra Børne- og Socialministeriet.

Undersøgelsen er baseret på kommunernes egne indberetninger om lukkedage og undersøger samtidigt om det politiske flertal spiller en rolle.

Få et overblik i bunden af artiklen.

Fra høj 

Daginstitutioner i Hørsholm Kommune ligger i den tunge ende med hele sytten lukkedage om året. I den stik modsatte ende ligger Frederikssund med én.

Hørsholm Kommune er ikke enig i, at de placerer sig dårligt på skalaen, selvom de har flest lukkedage:

- Nej, faktisk ikke. Vi gør det, at vi spørger forældrene, hvornår de holder ferie og så lukker vi daginstitutionerne efter det. Men så holder vi også andre institutioner åbne, så børnene kan blive passet der, siger Otto B. Christiansen (K), formand for Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm.

- til lav

I Lyngby-Taarbæk er man bevidst gået efter få lukkedage og i 2017 har de kun fire. For år tilbage indførte kommunen tidlig start i SFO'erne, så i dag starter kommunens yngste i børnehave og vuggestue allerede i maj måned.

- Og så synes vi ikke, at nogle helt nystartede børn skulle gæstepasses i en fremmed institution efter bare 6-7 uger, siger borgmester Sofia Osmani (K).

quote Det må  være op til den enkelte kommune

Sofia Osmani (K), Borgmester i Lyngby-Taarbæk

Hun påpeger i øvrigt, at man skal passe på med at generalisere på baggrund af den her undersøgelse.

Hun mener det må være op til den enkelte kommune at finde en løsning der passer mellem forældrene og sammensætningen af institutioner.

- Man kan ikke altid sige, om det er godt eller skidt at have få eller mange lukkedage. Hvis man kan finde gode måder at lave fællespasning og holde lukkedage på, hvor man stadig sikrer et trygt børneliv, så kan jeg ikke se et problem i det, siger Sofia Osmani.

- kilde: Børne- og Socialministeriet

Er du utilfreds med daginstitutionernes åbningstider i din kommune, så skriv en mail til: maan@tv2lorry.dk 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik