Danskerne bruger i gennemsnit 80-90 procent af vores tid indenfor – og det er ikke helt ufarligt.
Er et hus bygget på en forurenet grund, kan indeklimaet nemlig indeholde sundhedsskadelige og giftige kemiske stoffer.
- Forurening i jorden kan transporteres ind i boligen, for eksempel gennem gulve og vægge, og det kan udgøre en risiko for folks sundhed, siger Henriette Kerrn-Jespersen, der er civilingeniør og chefkonsulent for Region Hovedstaden.
Derfor har forskere på Københavns Universitet, i samarbejde med Region Hovedstaden, laboratoriet Eurofins og ingeniørfirmaet DMR, udviklet et nyt sporingsværktøj, der skal gøre det hurtigere at finde frem til husstande, hvor jordforurening udgør en sundhedsrisiko for beboerne.
- Det her værktøj gør, at vi i Region Hovedstaden kan lave hurtigere undersøgelser. Dermed kan vi give grundejerne en hurtigere afklaring på, om deres indeklima er påvirket af en forurening. Det gør, at vi kan gøre optimere opsporingsprocessen, siger Henriette Kerrn-Jespersen.
Et kemisk fingeraftryk
I en normal husstand er der typisk mere end 900 forskellige kemikalier i indeklimaet. Det skyldes blandt andet ting så som møbler, maling og rengøringsmidler. De har tidligere gjort det svært at finde frem til de farlige jordforureninger.
- Sporingsværktøjet kan hjælpe med at finde ud af, hvad i indeklimaet, der kommer fra en forurening. Det har tidligere været vanskeligt at bestemme, fordi andre kilder i boligen indeholder samme type stoffer, siger Jan H. Christensen, der er professor i analytisk kemi ved Københavns Universitet og en af opfinderne bag sporingsværktøjet.
Sporingsværktøjet, der har fået navnet Chem Fing Air, fungerer ved at sammenligne to luftprøver fra boligen på en forurenet grund: En taget under huset og en taget inde i huset.
Stofferne i luftprøverne adskilles i et laboratorie ved, at luften varmes op og omdannes til gas. Dermed kan stofferne i de to prøver, kaldet det kemiske fingeraftryk, måles og sammenlignes. Det sker ved hjælp af en ny algoritme, som er opfundet på Københavns Universitet.
Tidligere industri og renserier er ofte synderne
Der er på nuværende tidspunkt kortlagt cirka 7.500 forurenede grunde i Region Hovedstaden, der udgør en risiko for beboernes sundhed.
På størstedelen af de forurenede grunde har der tidligere ligget industri. Det kan for eksempel være renserier eller virksomheder, der har udført metalaffedtning, som er fjernelsen af blandt andet olie, fedt og metalpartikler fra overflader.
- Nogle af de stoffer, som vi arbejder mest med, er de klorerede opløsningsmidler. Det er stoffer, der typisk har været anvendt på renserier, og de kan altså være kræftfremkaldende, siger Henriette Kerrn-Jespersen.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her sporingsværktøj vil blive spredt ud til hele Danmark.
For at sikre, at Regionen finder så mange af de forurenede grunde som muligt, laver de en systematisk opsporing. Det sker ved at gå kommunernes arkiver efter for gamle virksomheder, der tidligere har kunnet forurene jorden.
- Det er Regionens opgave at sikre, at det ikke er sundhedsskadeligt at bo på en forurenet grund. Så vi skal finde netop de sager, hvor forurening kan være farlig for dem, der bor der, siger Henriette Kerrn-Jespersen.
Kan udbredes til hele landet
Det nye sporingsværktøj er primært udviklet til brug i Region Hovedstaden, men det vil højst sandsynligt fremover blive brugt i resten af landets regioner.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her sporingsværktøj, der kan vise en jordforurenings påvirkning af indeklimaet, vil blive spredt ud til hele Danmark, siger Jan H. Christensen.
Ligeledes mener Henriette Kerrn-Jespersen, at den nye teknologi har gode muligheder for at blive brugt i mange forskellige sammenhænge.
- Jeg tror at potentialet for det her sporingsværktøj er stort – også indenfor andre brancher, hvor teknologien og algoritmen vil være til stor hjælp.
Region Hovedstaden forventer at tage det nye sporingsværktøj i brug i starten af 2022.
Se TV 2 Lorrys indslag om sporingsværktøjet her:
_
