Det mest avancerede hospital i Nordeuropa indviet: Kom med bag kulissen

Når den to milliarder kroner dyre tilbygning til Rigshospitalet åbner tirsdag, bliver det et markant løft for patienterne.

Seks år efter første spadestik står Rigshospitalets helt nye behandlingsbygning, Nordfløjen, næsten klar.

Dronning Margrethe er med til indvielsen tirsdag - og personalet kan slet ikke vente med at flytte ind.

- Det bliver det mest avancerede hospital, du kan finde i hele Nordeuropa.

- Både hvad angår arkitekturen og miljøet med lyd, lys, isolering, enestestuer og operationsfaciliteterne. Det kommer ikke til at blive overgået mange andre steder, lyder det forventningsfuldt fra Morten Ziebell, ledende overlæge på Afd. for Hjerne- og Nervesygdomme.

Den 8. marts åbner den første og langt største del af hospitalsafsnittet op for patienter. I alt strækker Nordfløjen sig over 65.000 kvadratmeter, svarende til godt 465 parcelhuse. Så der har været nok at se til med at få de sidste forberedelser i flytningen på plads.

- Når du flytter selv og har glemt dit sengestel, er det ligemeget. Så sover du bare på gulvet første nat på din madras. Men det kan jo ikke lade sig gøre her. Alt skal bare spille fra første sekund, og alle de vitale ting skal være 100 procent i orden. Så forud er gået en planlægningsfase, der har stået på i årevis ned i de mindste detaljer, forklarer Morten Ziebell.

Nordfløjen i tal

Første spadestik til Nordfløjen blev taget i januar 2014.

 

Nu - seks år senere - står første af de faser klar til indvielse. Anden fase indvies i sommeren 2020.

 

Første faase af Nordfjøjen er 54.700 kvadratmeter. Anden fase, der er 10.500 kvadratmeter.

 

I alt bliver Nordfløjen 65.200 kvadratmeter, hvilket svarer til godt 465 parcelhuse.

 

Nordfløjen er i alt 234 meter lang, 57 meter bred og 36 meter høj på det højeste sted.

 

Første fase af Nordfløjen bliver blandt andet indrettet med:

  • 2.110 rum fordelt på mere end 150 rumtyper
  • 209 sengestuer – heraf 196 enestuer med eget bad og toilet
  • 33 operationsstuer
  • Et intensivafsnit til neurologiske og neurokirurgiske patienter med 20 intensivstuer (enestuer) samt ti opvågningspladser
  • Ti skannere (MR- og CT-skannere) og to røntgenrum
  • To stuer til akut fjernelse af blodpropper i hjernen
  • Et afsnit for Operationsmodtagelse og Opvågning, der skal tage sig af 80-100 patienter i døgnet

 

Kilde: Region Hovedstaden

Et centralt element i indflytningen er noget så lavpraktisk som at lære at finde rundt for de 1.500 medarbejdere, der vil have deres daglige gang i det to milliarder kroner dyre byggeri. For når den første patient kommer ind ad døren, nytter det ikke noget, hvis de først skal til at lede efter en hjertestarter eller operationsstue, når der er brug for den.

- Vi skal lære at finde rundt, fordi det ikke er så rektangulært, som vores hospitalsbyggerier plejer at være, lyder det fra Jeanne Devantier, der er centerchefsygeplejerske på HovedOrtoCentret.

Hun har sammen med kollegaerne været på et arrangeret orienteringsløb rundt på hospitalsgangene i den otte etager høje zigzag-formede bygning.

De 1.500 ansatte der skal arbejde i Nordfløjen har været på orienteringsløb for at lære at finde rundt.
De 1.500 ansatte der skal arbejde i Nordfløjen har været på orienteringsløb for at lære at finde rundt.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

På vej rundt blandt de 33 operationsstuer og 56 ambulatorier, der blandt andet skal hjælpe patienter med alt fra hjerne- og nervesygdomme til øre- næse- hals-problemer, brandsår og plastikkirurgi, fremhæver Jeanne Devantier de 203 sengestuer, der alle er indrettet som enestuer, som en mærkbar forskel for patienterne.

- Man har eget bad og toilet, og stuen er så stor, at der er mulighed for at få plads til en pårørendeseng. Det gør jo, at man kan have stuegang og kontakt til personalet på en anden privat måde, end vi har i dag, siger Jeanne Devantier, der efter orienteringsløbet har et godt indtryk af de nye omgivelser:

- Det er meget mere åbent og lyst og venligt, og inviterer mere indenfor. Det er virkelig en bygning, der er lavet med afsæt i, hvad der kunne være godt for patienterne og de pårørende, siger hun.

Ikke færre end 2.110 rum

En der har helt tjek på at finde rundt er Nilo Wang Hansen. Han er som ekspert i skiltning og såkaldt wayfinding nemlig ansvarlig for, at skiltene viser den rigtige vej til Nordfløjens ikke færre end 2.110 rum.

- Det skulle helst være sådan, at det er rimelig intuitivt, man kan gå den direkte vej der, hvor man skal hen, siger han.

- Princippet der ligger ned over, kalder vi gateprincippet, for det er taget fra lufthavnene. Hos os er det bare ikke gates men opgange. Man har en række opgange, man finder hen til. Derfra skal man op på etagen og så til afdelingen. Så det handler om at bryde det ned til opgang, etage og afdeling i stedet for at skrive alle navne til måske 100 afdelinger op på en lang liste. Så taber man overblikket, forklarer Nilo Wang Hansen.

Nilo Wang Hansen med et af skiltene der viser vej til de i alt 2.110 rum i Nordfløjen.
Nilo Wang Hansen med et af skiltene der viser vej til de i alt 2.110 rum i Nordfløjen.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Siden maj har i alt seks mand været i gang med at hænge skiltene op, og de besøgende hjælpes også på vej af, at hver af etagerne har deres egen farve.

- Det øjeblik man har været her bare en eller to gange – og patienter kommer tit igen – kan man måske huske, at dørene var orange, og at man så er det rette sted, siger skilte-eksperten.

Så meget koster Nordfløjen

Det samlede kvalitetsfondsprojekt har et budget på 1,85 milliarder kroner (2009-tal).

 

Den er finansieret fælles af staten via den statslige kvalitetsfond (60 procent) og Region Hovedstaden (40 procent).

 

Første fase af Nordfløjen er en del af Rigshospitalets Kvalitetsfondsprojekt, der også omfatter Parkeringshuset, Patienthotellet og Administrationen.

 

Anden fase af Nordfløjen er primært finansieret af Region Hovedstaden, samt private fonde.

Derudover udskiftes de latinske navne på afdelingerne med danske. Så Neurologisk Klinik bliver til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme - og Ortopædkirurgisk Klinik skifter navn til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi.

En beslutning der gør der nemmere for patienterne, men som en del af lægerne lige skal vænne sig til.

- Problemet er jo, at de her latinske navne dækker over noget meget specifikt, og derfor kan man ikke altid lige finde et dansk navn, der er dækkende for det. Men set ud fra et patientsynspunkt, betyder det nok ikke det store, siger Nilo Wang Hansen.

Ny teknologi sparer værdifuld tid

Med så mange kvadratmeter sygehus er det sin sag at flytte ind. Ikke færre end 30.000 forskellige typer varer skal lægges på hylderne.

De 12 ansatte der fylder op, får teknologisk hjælp til at holde styr på sagerne med flere nye tiltag i varemodtagelsen. Hver nat modtager Rigshospitalet mellem 160 og 200 burer med varer. De scannes nu automatisk, så snart de trilles ind over dørtærsklen.

Med maskinernes hjælp til både scanning og sortering af varer, minimerer Rigshospitalet risikoen for pludselig at løbe tør for livsvigtige produkter.

- Det giver en bedre sikkerhed for, at vi kan garantere, at vi har modtaget de pakker, der kommer ind til de forskellige steder, forklarer Nikolaj Torp Hansen, portør i Forsyning og Logistik.

Til slut sorteres burene helt automatisk i den rækkefølge, som de skal leveres ud til de enkelte afdelinger. Et tiltag der også bidrager til, at flest mulige ressourcer bruges på patienter frem for pakker.

I det hele taget er der i hospitalsbyggeriet indtænkt masser af teknologier, der sparer personalet for værdifuld tid. En anden er rørpost, hvor man ved hjælp af trykluft kan sende prøver lynhurtigt fra Nordfløjen til analyse i den eksisterende hospitalsbygning.

- Det geniale er, at når jeg sender prøverne afsted, går der kun tre minutter, så vil den være fremme, siger Ea Nyhuus Lorentzen, der er specialist på Klinisk Biokemisk Afd.

Rørpost er ingen ny opfindelse - men den virker. For de tre minutters leverence skal sættes i relief til i dag, hvor det kan tage op til en halv time for en picoline på løbehjul at få akutte prøver frem til analyse. Med Nordfløjen føjes 21 nye rørpost-stationer til de fem, som Rigshospitalet hidtil har haft.

De nye rørpost-stationer gør det muligt at sende akutte prøver fra Nordfløjen til analyse på bare tre minutter.
De nye rørpost-stationer gør det muligt at sende akutte prøver fra Nordfløjen til analyse på bare tre minutter.

Scanner vækker misundelse i hele verden

Det vigtigste i indflytningen havde Rigshospitalet gemt til sidst, og her rakte rørpost altså ikke.

- Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse i dag, konkluderede ledende overlæge Morten Ziebell, da han i starten af december var vidne til det spektakulære syn, hvor en 5,2 tons tung magnet til en MR-scanner blev løftet ind gennem et hul i facaden på hospitalets anden etage – ti meter over jorden.

- Vi kan scanne folk både før, under og efter operationerne, lyder det begejstret fra Morten Ziebell.

Som noget nyt placeres MR-scanneren nemlig midt imellem to operationsstuer, der bruges til højtspecialiseret hjernekirurgi.

Ved at scanne patienten undervejs i operationen kan kirurgen sikre, at eksempelvis al kræftvæv er blevet fjernet. I stedet for at patienten risikerer at skulle igennem en ny svær operation.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis man skal invitere folk ind igen, og de er selvfølgelig også nervøse for, hvordan det vil gå næste gang. Her kan man simpelthen afslutte det hele i én session. Det bliver selvfølgelig en kæmpe fordel for patienterne, siger Morten Ziebell.

Og den mulighed bliver Rigshospitalet blandt de første til at introducere i hele verden.

- Jeg postede for ikke lang tid siden et nyhedsbrev til mange af mine kollegaer rundt omkring i verden, der svarede ”øj, bare det var os,” fortæller den ledende overlæge.

- Alle de teknologiske landevindinger kommer til at løfte de enkelte kirurgiske fag her. Ikke 100 procent eller 90. Men måske bare 10-15 procent ekstra. Det er jo en del af udviklingen, at vi hele tiden bygger på, så vi bliver bedre og bedre og forhåbentlig en dag afleverer et sundhedsvæsen til vores børn, der er endnu bedre end det, vi selv fik, konkluderer Morten Ziebell.

Nordfløjen bliver i alt 234 meter lang, 57 meter bred og 36 meter høj på det højeste sted. Det er opført i forlængelse af det eksisterende Rigshospitalet ud mod Fælledparken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik