Nye skilte skal forhindre hundredvis af ulykker

Alt for mange cyklister kommer fortsat til skade i vejkryds, påpeger Rådet for Sikker Trafik.

De senere år har der samlet set været et fald i antallet af trafikulykker, men desværre er der ikke samme positive udvikling, hvis man kigger på cykelulykker.

Her ligger antallet af ulykker stabilt, og det er tydeligt, at især kryds er risikable for de cyklende.

I alt blev 81 cyklister dræbt, og 1744 kom alvorligt til skade i en krydsulykke fra 2012 til 2016, viser tal fra Vejdirektoratet, og det svarer til to trejdedele af alle ulykker. 

Derfor lancerer Rådet for Sikker Trafik nu en ny kampagne, der skal vende kurven. 

Nye skilte ved kryds

Helt konkret vil man have både bilister og cyklister til at orientere sig bedre ved lyskrydsene, og derfor sætter man i Helsingør nu nye skilte op, der råder alle til at bruge to sekunder længere. 

Budskabet vil desuden males på cykelstierne i København:

- Bruger bilisterne og cyklisterne bare et øjeblik mere på at kigge sig for, ville mange ulykker kunne undgås. Det er et fælles ansvar at undgå krydsulykkerne, så flere kommer sikkert frem, siger projektleder i Rådet for Sikker Trafik Michelle Laviolette.

Udover skiltene vil en ny kampagnefilm kunne ses på sociale medier og i biografen i de næste tre uger. 

 
 
Foto: Rådet for Sikker Trafik

Tre ulykker på tre dage

Det er især højresvingsulykker, der rammer cyklisterne, oplyser Rådet for Sikker Trafik. 

Sidste år blev i alt syv personer dræbt, mens yderligere syv kom alvorligt til skade i en højresvingsulykke, viser Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Og ulykkerne fortsætter øjensynligt i år. 

I juni kunne TV 2 Lorry berette om tre uheld på tre dage i henholdvis Herlev, Rødovre og i København.

To personer har mistede livet, mens en person kom alvorligt til skade - alle fordi en lastbil ramte dem.

For bare to uger siden mistede en mand ligeledes livet, da en lastbil ramte ham på Strandpromenaden på Østerbro i København. Dette var ikke en højresvingsulykke. 

Dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister 

 
 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Ny Ellebjerg. Olivas Borehoved 06. Foto Metroselskabet

Boremaskiner krydser byen - denne gang over jorden

elbusser københavn frederiksberg

14 buslinjer omlægges til el i 2022 – heriblandt to travle ruter i København

Sne veje

Flere trafikuheld i aftes - pas på isglatte veje her til morgen

øresund helsingør helsingborg

Skåne vil bygge fire tunneler mellem Helsingør og Helsingborg

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere